Barcelonas B-hold fik en ny stjerne på holdet, idet canadiske Montreal Impact solgte deres unge guldfugl, Ballou Jan-Yves Tabla til netop den catalanske klub.
Ballou fik sin debut i lørdags mod Alcorcon, og fik derefter lov til at træne med Barcas førstehold i mandags, for første gange.
Den 18-årige kantspiller, har i et interview med mediet SPORT, forklaret at Chelsea-legenden, Didier Drogba, bliver brugt som mentor og trænings-partner. Både Ballou og Drogba er født i Elfenbenskysten - endda i samme by, Abidjan.
Begge spillere udviklede et stærkt forhold til hinanden i Montreal Impact, hvor Drogba spillede 33 kampe i 2015, med 21 scoringer i bagagen - en målstime som blev viderført fra storhedstiden i Chelsea.
Ballou forklarede også overfor mediet at Drogba havde ringet den unge stjerne op, dagen inden debut-kampen i lørdags.
- Ja, Drobga er stolt af mit skifte til Barcelona. Jeg talte med ham før min kamp.
- Han fortalte mig at jeg skal arbejde hårdere. At jeg skal forsøge at arbejde endnu hårdere for hver dag, for at bevise mig selv.
Ballou skiftede til Barca i januar, i et pludseligt skifte, hvor tingene gik stærkt.
- Jeg talte med min agent tilbage i januar, hvor han nævnte Barcelona, som var interesseret. Jeg blev så glad da han nævnte Barca.
- På daværende tidspunkt havde jeg fri, da vi var ude af playoff-kampene med Montreal. Jeg var faktisk i Elfenbenskysten, da jeg fik at vide at Barcelona var interesseret. Så jeg skyndte mig tilbage igen, for at kunne rejse til Spanien.
Den unge spiller nyder livet i Barcelona og ser frem til at lære sproget.
- Jeg elsker deres mad. Jeg laver nærmest ikke andet end at spise og træne. Jeg elsker at være her. Det er en fed by.
- Måske starter jeg på spansk allerede i næste uge. Der får jeg min første time med blyanten. Ser virkelig frem til at lære dette smukke sprog.