Annonce


Annonce

Annonce

Valverde: Det var en lettelse at få 3 point

La Liga: Af Emil Mozart Hansen - 17. februar 2018




Lørdag eftermiddag hev FC Barcelona en forløsende 2-0 sejr på udebane over Eibar i land. Sejren blev dog først sikret med to minutter tilbage af kampen, hvor spanske Jordi Alba havde sneget sig med frem. Lionel Messi var tæt på at lukke kampen, men Dmitrovic i Eibar-målet stod i vejen. Returen røg dog lige ud i fødderne på Jordi Alba, der til stor jubel blandt FC Barcelona-spillerne sparkede kuglen ind i tomt mål.

I første halvleg bragte Luis Suárez FC Barcelona foran efter et kvarters spil. En magisk aflevering fra Lionel Messi splittede Eibar-forsvaret til atomer. Afleveringen havnede i fødderne hos Luis Suárez, der køligt tog et træk forbi en fremstormende Eibar-keeper. Uden tøven lagde angriberen bolden i nettet til stor jubel blandt FC Barcelona-spillere samt trænere på bænken.

En af dem, der var helt ude i det tekniske felt for at juble, var træner Ernesto Valverde. Han var naturligvis meget lettet over at have fået alle 3 point med hjem til Barcelona, da journalisterne fangede ham efter kampen.

- Vi var meget ivrige efter at få alle tre point med hjem i dag efter to meget skuffende uafgjorte resultater i de to foregående ligakampe. Det var derfor en forløsning, da vi lukkede kampen til sidst. Jeg må rose Eibar-mandskabet. De gjorde det virkelig svært for os i dag. De skabte mange chancer og ville hele tiden frem på banen.

- Det blev dog noget nemmere for os, da de fik smidt en mand ud. Jeg må bare erkende, at de var bedre end os på nogle parametre i dag, men det var skønt at få tre point på en meget svær udebane. Nu ser vi frem til tirsdagens kamp i England mod Chelsea. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Valverde: Det var en lettelse at få 3 point

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder