Annonce


Annonce

Annonce

Barca kunne ikke nedbryde Las Palmas: 1-1

Nyheder - 1. marts 2018




FC Barcelona fik det som ventet svært ude mod Las Palmas, da de torsdag aften bragede sammen på Gran Canaria. Specielt dommeren kom i fokus for to mærkværdige situationer. Der var mål, drama og til tider flot spil.

Barcelonas startopstilling
Ter Stegen, Roberto, Umtiti, Vermaelen, Digne, Paulinho, Busuqets, Iniesta, Vidal, Messi og Suárez

På bænken
Cillessen, Piqué, Rakitic, Dembélé, Coutinho, Paco og Gomes

Mål
- 0-1 21' - Messi
- 1-1 48' - Calleri




10'
- Flot angreb af Messi, som piller bolden fra sin modstander og stormer mod feltet. Han bliver dog holdt i trøjen over 20 meter og får frispark i en farlig position.

11'
- TÆT PÅ! Messi sparker frisparket mod hjørnet, men keeperen får lige lappen på og vipper den ud til hjørnespark.

12'
- TÆT PÅ! Halilovic sparker bolden afsted, men den sniger sig forbi målet. Kort efter får Las Palmas frispark i en farlig situation.

13'
- Halilovic sparker frisparket, men Suárez stopper bolden med brystet og Barcelona samler op.

17'
- KÆMPE CHANCE! Las Palmas svinger hjørnesparket ind i feltet. Den heades ind i det lille felt til en helt fri Matias Aguirregaray, som forsøger med et saksespark, men han rammer slet ikke bolden.

19'
- Messi med endnu en forrygende dribletur og igen nedlægges han på kanten af feltet. To gange gult har Las Palmas fået for to frispark på argentineren. De kan slet ikke stoppe ham.

21' - MÅL!!
- MESSI GØR DET! Han kanonerer den i krydset i målmandens side og scorer for første gang på udebane mod Las Palmas.

24'
- Digne med én tackling får fat i to mand. Men en tredje snupper bolden og dribler mod feltet. Paulinho bryder med et frispark i en god position for værterne.

25'
- Halilovic sender bolden over mål.

29'
- Forfærdeligt af Luis Suárez. Digne sparker bolden langt op i banen og når lige præcis at holde den inden for stregen til publikums utilfredshed. Suárez samler op, men kigger hele tiden bagud for at se, om linjedommeren vinker. I mellem tiden mister han bolden.

33'
- Flot opspil af Suárez og Iniesta, som sender Digne alene afsted i venstre side. Han er dog slet ikke interesseret i målet og stopper op for at vente på medspillere. Chancen løber ud i sandet.

43'
- Vidal bryder og finder Messi, som sender bolden ud til Iniesta. Han tager et hurtigt træk ind i banen og forsøger at curle kuglen op i krogen, men den får for meget og går forbi.

45'
- Skandale af dommer Lahoz! Suárez sendes i dybden og keeperen kommer ud med hånden højt oppe og rammer bolden med hånden, men dommeren dømmer intet - kun pause.

47' - STRAFFESPARK
- Las Palmas får straffespark. Det er Roberto, der har en smule fat i sin modstander - men forinden situationen skulle Vermaelen have haft frispark. Skidt kendelse igen af dommer Lahoz.

48' - MÅL!
- Calleri sender den stensikkert op i krydset.

52'
- Etebo stormer ned mod Barcelonas mål og Umtiti kan ikke følge med. Barcelonas franskmand får lige hægtet Etebo og får gult kort. Frispark til Las Palmas. Barcelona er slet ikke kommet ud til anden halvleg.

56'
- Iniesta sender bolden i dybden til Vidal, som har taget et godt løb, men hans tæmning var lige så dårlig som hans kamp - måske den dårligste i Barca-trøjen fra hans side.

57' - ind-/udskiftning
- Vidal går ud. Coutinho kommer ind.

58'
- Flot aflevering af Halilovic, som finder Calleri i feltet. Han piller bolden ned med brystet mellem Vermaelen og Umtiti, men bolden smutter i græsset og Ter Stegen samler op.

59'
- Stor chance! Coutinho sender Messi i dybden, men Las Palmas' sidste mand satser hele butikken og går ned i en god tackling.

62'
- Suárez modtager bolden i bagrummet. Hans flugter blokeres og returen kanonerer han tæt forbi.

63' - ind-/udskiftning
- En anonym Paulinho går ud. Rakitic kommer ind.

66'
- Elendigt af Suárez. Han har løb mod mål, men venter og venter på sine medspillere og ender med at smide den væk.

68'
- Fire frispark på Messi og fire gule kort til Las Palmas. Denne gang igen i en god position.

69'
- Messi sparker i muren denne gang.

74'
- Flot opspil af Barcelona, som ødelægges af Lucas Digne. Han har masser af tid, men brager indlægget op på 17. række.

75' - ind-/udskiftning
- Iniesta går ud. Dembélé kommer ind.

83'
- Friløber til Las Palmas. Bolden spilles uden om Umtiti, men han når selv ned og samle bolden op. Kæmpe chance!

92'
- Dembélé snyder sin mand og sender Roberto i et frit løb i dybden, men han sender bolden alt, alt for tidligt ind i boksen hvor der ikke engang var bare én Barca-spiller til stede.

Slut
- To mærkværdige situationer dømt af Mateu Lahoz var afgørende for kampens resultat. 1-1 bliver det og dermed er Barcelona nu kun fem point foran Atletico Madrid - som man møder på søndag hjemme på Camp Nou. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Barca kunne ikke nedbryde Las Palmas: 1-1

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder