La Liga-bolden ruller atter engang på Camp Nou og i eftermiddag er det Athletic Bilbao som er modstanderen. Ernesto Valverdes tidligere arbejdsgiver skal under alle omstændigheder forlade Catalonien uden point hvis man ønsker at bibeholde presset på de øvrige konkurrenter i toppen af La Liga.
På forhånd må Valverde se bort fra karantæneramte Luis Suárez samt de skadede Sergio Busquets, Nelson Semedo, Denis Suárez og Vermaelen. Spørgsmålet op til kampen bliver hvor meget Valverde tænker på rotation, da mange af spillerne i den kommende uge skal ud med deres respektive landshold. Ifølge Mundo Deportivo bliver der dog ikke sparet nogle spillere.
Barcelonas forventede opstilling Ter Stegen, Roberto, Piqué, Umtiti, Alba, Paulinho, Rakitic, Coutinho, Messi, Paco og Dembélé
Paulinho ventes at spille, da Rakitic rykkes ned på Busquets' plads mens Iniesta får sig en pause og giver plads til Coutinho, der ikke måtte spille med mod Chelsea i midtugen. I front bliver Suárez med al sandsynlighed erstattet af Paco Alcácer mens Dembélé absolut skal starte inde for at fortsætte sin positive udvikling.