Annonce


Annonce

Annonce

Messi: Jeg tog selv vækst-hormoner

Nyheder: Af Sajad Koftan - 21. marts 2018




Interviewet, som Lionel Messi gav til tv-kanalen, America TV, gav de mange millioner Messi-fans et lille indblik i magikerens opvækst, som på mange måder var atypisk, i jagten på anerkendelser, trofæer og berømmelse - noget som argentineren i den grad har opnået.

Men denne gang åbnede superstjernen op for et kontroversielt emne, omhandlende moderne medicin, som Messis forældre jo dragede nytte af i sin tid, med håbet om at få udløst sønnens enorme fodbold-potentiale, som allerede var synligt på et meget tidligt stadie.

- Det startede med at mine forældre gav mig indsprøjtningerne, da jeg var otte år gammel, indtil jeg selv lærte at bruge sprøjterne senere. Det var en lille nål, så jeg mærkede knap nok noget. Det blev med tiden en rutine-sag for mig, hvor jeg tog medicinen som en pligt og som en del af min hverdag. Begge mine ben fik et skud hormoner hver aften. Jeg tog det selv som 12-årig. Det var ikke noget, som jeg tænkte så meget over, sagde den femdobbelte Ballon d´Or-vinder.

Men Messis familie manglede penge til at kunne dække sønnens medicin-udgifter til netop væksthormonen - en udgift som kostede forældrene 10.000 kr hver måned. Her fandt forældrene dog en stærk medicin-sponsor i form af giganterne fra FC Barcelona, som kom på banen og overtog alle medicin-udgifterne, så sønnen kunne fortsatte kuren.

Lionel Messi blev herefter hentet til Camp Nou i en ung alder - noget som stjernen husker tilbage på med blandede følelser, nu hvor familien havde en svær tid i Catalonien.

- For mig var det nemt at tilpasse mig livet i Barcelona. Jeg fandt hurtigt til rette i klubben, hvor jeg nød tilværelsen. Men mine søskende ville tilbage til Argentina, og det kom de. De faldt slet ikke til i Spanien. Så min far og jeg blev i Barcelona, hvor jeg hele tiden forklarede min far, som var meget tvivlende, at jeg var glad og lykkelig i klubben. Derfor blev vi også, forklarede Messi til tv-kanalen.

Lionel Messi er, af mange legender og eksperter sidenhen, blevet nævnt som historiens bedste fodboldspiller nogensinde, efter sine fantastiske præstationer for både Barcelona og Argentina.

Stjernen er i øjeblikket til landsholds-samling med det argentinske landshold. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Messi: Jeg tog selv vækst-hormoner

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder