Annonce

Annonce

Annonce

Følg med på Facebook

Maradona: Messi skal ikke bevise noget

Nyheder: Af Sajad Koftan - 22. marts 2018


Maradona: Messi skal ikke bevise noget

Argentinas helt store legende, Diego Maradona, har i en udtalelse til mediet Omnisport, rådet sin argentinske landsmand og superstjerne, Lionel Messi, til at ignorere de kritikere, som mener at Barca-stjernen mangler at løfte VM-trofæet, for at kunne kategoriseres som en af de største nogensinde.

Messi har vundet alt med FC Barcelona, hvor troldmanden har et utal af titler på sit, efterhånden, lange cv.

Men stadig mangler den femdobbelte Ballon d´Or-vinder at tilføje et stort landsholds-mesterskab til sin enorme samling, efter at både VM i 2014 plus tre Copa America-finaler, alle har efterladt Argentina som taber i sidste ende.

Diego Maradona, som jo førte Argentina til VM-sejr i 1986, mener ikke at Messi er nødsaget til at bevise noget som helst.

- Messi nyder at spille fodbold, og jeg vil råde ham til at fortsætte sit storspil, sagde Maradona til mediet.

- Leo skal glemme alt om kritikerne, som konstant vil nævne VM og Copa America. Messi skal ikke bevise noget som helst. Han skal bare nyde sit spil.

Til spørgsmålet om sammenligningen mellem Maradona selv og Lionel Messi, sagde den tidligere Napoli-stjerne følgende.

- Messi er venstre-fodet og nyder at spille fodbold. Jeg er 57 og er helt færdig med at spille fodbold. Bare se på mig. Jeg er død, sagde Maradona med et smil på læben.

- Men stadig får jeg lyst til at sparke til en bold. På dette punkt, mener jeg at vi minder om hinanden, fortsatte legenden.

Hele den argentinske befolkning er nærmest desperate efter VM-succes - en målsætning og et håb som ubevidst er lagt på Lionel Messis skuldre, hvor det argentinske landsholds VM-skæbne efterhånden er vant til at opleve den magiske Barca-spillers utrolige enmands-præstationer for sit land.

Argentinas landstræner, Jorge Sampaoli, som fik kæmpet sig igennem VM-kvalifikationen, skal op imod Island, Kroatien og Nigeria i Rusland.

- Jeg kender ikke Sampaoli. Jeg kender ikke hans taktik. Men jeg kender spillerne, som vil give alt for Argentina. Derfor tror jeg at vi har en chance til VM, tilføjede Maradona.

- Men jeg vil ikke sige at vi er favoritter, for favoritter har aldrig vundet VM, fik legenden slået fast.


Odds-tilbud
Få 20,- kr. for hver kamp dit hold vinder med 2+ mål
Få odds 10,00 på at Brøndby slår AGF
Der henvises til Betfairs eget reglement




23/09 - 14:30 West Ham - Chelsea
23/09 - 15:00 Stade Rennais - Paris SG
23/09 - 17:00 Arsenal - Everton
23/09 - 18:00 AGF - Brøndby IF
23/09 - 21:00 Lyon - Marseille


Ugens mest læste

Seneste nyheder