Annonce


Annonce

Annonce

Paulinho og Coutinho med i sejr mod Tyskland

Landskampe - 28. marts 2018




Klokken 20.45 tirsdag aften indtog det tyske og brasilianske landshold Berlin i en venskabskamp. Før kampen blev der talt meget om revanche for brasilianerne, som tabte 7-1 til tyskerne ved VM 2014. Selvom der i denne omgang var tale om en venskabskamp, så fandt Brasilien melodien frem og vandt.

Coutinho startede i venstre side af angrebet mens Paulinho startede på midten af banen. Begge to spillede en udmærket kamp uden for alvor at sætte præg på spillet. Coutinho havde nogle flotte tekniske løb mens Paulinhos fysik blev taget godt i brug inde på midten.

Efter 37 minutter kom forløsningen for de gulblusede, da Willian smækkede et indlæg ind i feltet til Gabriel Jesus, som headede på mål. Den tyske keeper fik lappen på, men bolden gik over stregen og dermed kom Brasilien i front til stor glæde.

Der var chancer i begge ender og tyskerne trykkede hårdt på til slut, men kampen sluttede 0-1 og dermed fik Paulinho og Coutinho to sejre på deres landsholdsrejse i disse dage. De vender nu hjem til Barcelona for at forberede weekendens kamp mod Sevilla.

Coutinho fik 73 minutter på banen og var den eneste brasilianer, der blev udskiftet. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Paulinho og Coutinho med i sejr mod Tyskland

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder