Annonce

Annonce

Annonce

Følg med på Facebook

Bartomeu tøver med Fernandez-forlængelse

Nyheder: Af Mohammed Sayegh - 14. april 2018


Bartomeu tøver med Fernandez-forlængelse

FC Barcelonas sportschef Robert Fernandez var godt i gang med sin transferstrategi indtil han måtte lave drastiske ændringer i tirsdags som følge af Barcelonas Champions League-exit. Der er nemlig gode penge at hente jo længere ind i turneringen man kommer, og det var blandt andet penge, som skulle bruges på spillerindkøb til sommer.

Planen er altså langt fra færdig for sportschefen, som landede i klubben for tre år siden. Her fik han til mål at hente spillere til klubben i en svær tid: Puyol, Alves, Pedro og Xavi var nemlig alle på vej ud af klubben og det er bestemt ikke spillere, som man bare går ind og erstatter.

Opgaven var dog også klart alt for stor for Fernandez, som egentlig kun har været med til at hente én spiller, der gik direkte ind i start 11'eren: Det var Samuel Umtiti. På to år brugte sportschefen 446 millioner euro (3,3 milliarder kroner) og nu tøver præsident Josep Maria Bartomeu med at forlænge med Fernandez.

Til juni udløber Fernandez' kontrakt med Barcelona og meget tyder på, at han ikke får sin kontrakt forlænget. Til gengæld er der pres på en eventuel ny sportschef, da vi allerede har ramt midten af april og arbejdet forud for sommerens transfervindue allerede er i fuld gang.

I sit første år ankom Samuel Umtiti, Lucas Digne, Denis Suarez, Paco Alcacer og Andre Gomes. Her er det kun Umtiti der har haft succes mens Digne har set sig distanceret af Jordi Alba, Denis Suárez har Valverde ikke den store tiltro til og Paco Alcácer får ingen spilletid, da Valverde helt klart foretrækker Luis Suárez. Gomes har fået masser af spilletid uden at gøre det store væsen af sig.

De tvivlsomme signings, som Robert Fernandez har været med til at stå bag, har altså fået præsidenten til at tvivle og det bliver ekstremt spændende at se, hvad der kommer til at ske til sommer. At blive slået ud i Champions Leagues kvartfinale er ikke godt nok i Barcelona - men det skete altså igen i tirsdags stik mod alle odds.







Få odds 9,00 på at Brøndby IF slår Randers FC
Der henvises til Betfairs eget reglement

Ugens mest læste

Seneste nyheder