Annonce

Annonce

Annonce

Følg med på Facebook

Tør Valverde spare spillere mod Celta?

La Liga: Af Mohammed Sayegh - 16. april 2018


Tør Valverde spare spillere mod Celta?


I morgen aften er Barcelona på en svær opgave når de på udebane møder Celta Vigo. Celta har hentet 26 point på hjemmebane mod 17 på udebane, så der er ingen tvivl om, at de er klart stærkest på eget græs.

Efter opgøret mod Celta Vigo venter der en endnu vigtigere kamp for Barcelona når de i pokalfinalen møder Sevilla. Spørgsmålet er om Valverde tør spare spillere i morgen, så de er mere udhvilet til finalen, som helt klart er vigtigere end de tre point mod Celta.

Barcelona har spillet sig i en god position i ligaen. De er 11 point foran Atletico Madrid og kan derfor sagtens tåle at tabe med bare seks ligakampe tilbage. Derfor er der ingen tvivl om, at pokalfinalen er vigtigere end opgøret i morgen - men Valverde har det med at bruge de samme spillere. Og oven i hatten spiller Barcelona også for at udbygge rekorden for flest ligakampe som ubesejret.

Oftest er det de samme spillere, som får spilletid under Valverde og det gælder det samme når det kommer til indskifterne. Kun Denis Suárez er begyndt at få lidt spilletid med indhop fra bænken, men ellers er det typisk spillere som Gomes, Paulinho og Dembélé, som enten starter eller bliver skiftet ind. Derfor er det også en flok trætte spillere, som Valverde har at gøre med. Noget, som han indrømmede efter Roma-kampen for en uges tid siden.

Barcelonas kampprogram
17. april 21.00: Celta - Barcelona
21. april 21.30: Sevilla - Barcelona (finale)
29. april 20.45: Deportivo - Barcelona

Det er de kommende tre bekræftede kampe og som man kan se det, så er der en uge fra pokalfinalen og til kampen mod Deportivo. Derfor giver det god mening, at spare spillere mod Celta, gå all in mod Sevilla og derefter lade batterierne op i en hel uge inden kampen mod Deportivo. Spørgsmålet er hvad Valverde har lagt af planer.

21/04 - 13:30 West Brom - Liverpool
21/04 - 16:00 FC København - AC Horsens
21/04 - 18:15 Manchester United - Tottenham Anbefalet
21/04 - 21:30 Sevilla - FC Barcelona Anbefalet
22/04 - 14:30 Arsenal - West Ham
22/04 - 16:00 Chelsea - Southampton
22/04 - 17:30 Manchester City - Swansea
22/04 - 20:00 FC Nordsjælland - Brøndby IF
22/04 - 20:45 Juventus - Napoli Anbefalet


FC Barcelona

Ugens mest læste

Seneste nyheder