Annonce


Annonce

Mest læste denne uge

Annonce

Barca og Celta delte på Balaidos: 2-2

Nyheder - 17. april 2018




Der var mål, drama og rødt kort, da Celta Vigo tirsdag aften tog imod FC Barcelona på Balaidos. Valverde sparede flere stamspillere med pokalfinalen i tankerne og det var derfor ikke et sprudlende og dominerende hold, som han sendte på banen.

Barcelonas startopstilling
Ter Stegen, Semedo, Mina, Vermaelen, Digne, Denis, Paulinho, Gomes, Coutinho, Dembélé og Paco

På bænken
Cillessen, Suárez, Messi, Alba, Roberto, Vidal og Umtiti

Mål
- 0-1 36' - Dembélé
- 1-1 45' - Castro
- 1-2 64' - Paco
- 2-2 82' - Aspas




5'
- Godt drev i bolden fra Denis, som finder Digne ude på kanten. Han smækker den ind til Paulinho, men han header forbi.

8'
- Flot spil af Digne, som erobrer bolden. Coutinho driver den frem og finder Denis Suárez i dybden, men han forsøger med en tværaflevering i stedet for selv at skyde.

10'
- TER STEGEN! Og igen redder han Barcelona. Celta kommer ned i Barcas højre side før Semedo når tilbage. Inde midt for mål er Maximiliano Gomez fuldstændig fri, men han brænder på Ter Stegen. En klar direktør.

11'
- Paco forsøger sig! Han sender et knaldhårdt og højt skud afsted, men Alvarez puffer den op i luften og griber let efterfølgende.

12'
- Coutinho med en Thiago-mod-Athletic-Bilbao-agtig nedtagning, før han dribler på kanten af feltet. Han forsøger at finde hullet til skuddet, men bolden tackles ud til Dembélé, som får sit skud blokeret.

19'
- Sisto med en god bold ind i feltet til Wass, men danskeren når lige præcis ikke frem til den. Vermaelen var ellers sat.

25'
- Paulinho med to gode muligheder på ét minut! Først kommer han fri, men hans forsøg bliver blokeret i sidste øjeblik. På hjørnetsparket rammer han stolpen.

25'
- Omstilling! Straks som Barca rammer stolpen, omstiller Sisto sig og han finder en helt fri Brais Mendez, som skruer bolden forbi en forstenet Ter Stegen - men også forbi målet.

29'
- Gomez men en stor mulighed, men Mina redder i glidende stil.

34'
- Ter Stegen igen! Han er helt oppe at flyve og redder Brais Mendez' forsøg.

36' - MÅL!!
- DEMBÈLÈ! Paco får den heldigt sendt videre til Dembélé, som fra kanten af feltet flugter bolden i mål til 0-1.

45' - MÅL!
- Så er der udlignet på Balaidos. André Gomes smider bolden væk på midten af banen og Celta omstiller sig. Bolden afleveres ud til Celtas Gomez, som overløber Barcas Gomes, sender den ind i feltet, hvor Castro sætter foden på og udligner.

47'
- Uheldigt sammenstød på midten af banen, hvor begge spillere falder i jorden og tager sig til hovedet. Dommeren dømmer fordel til Celta. Reglen siger, at spillet skal stoppes når spillerne tager sig til hovedet - det har dommeren tydeligvis overset, når to mand tager sig til hovedet på samme tid.

52'
- Tæt på 1-2! Denis Suárez arbejder ihærdigt mod en umulig bold, men får lige præcis skudt til den, men Alvarez står i vejen.

53'
- Kæmpe chance til Celta! Og igen er det efter at have overløbet Semedo. Jozabed kommer fri inde i feltet og forsøger at skrue den over i den lange side, men rammer ikke målet.

60' - ind-/udskiftning
- Coutinho pilles ud. Messi kommer ind. Gomes pilles ud. Roberto kommer ind.

61'
- Dembélé med en afslutning, men den er let at pille for Alvarez.

62'
- Messi kombinerer med Paulinho hele vejen op til Celtas felt. Digne får den og skal bare aflevere den ind foran mål til en nøgen Paulinho. Men han sender bolden lige i handskerne på keeperen.

64' - MÅL!!
- Dembélé og Semedo spiller 1-2. Semedo smækker den ind i feltet til Paco, som lige får prikket bolden i mål.

71' - RØDT KORT!
- Dumt, dumt rødt kort. Roberto jagter Aspas som sidst mand og nedlægger ham med fuldoverlæg. Selvom Vermaelen er på side med dem begge, så vurderer dommeren det til et klart rødt kort. Her skulle han bare have ladet ham løbet. Der er tid nok og Barcelona kan tåle 2-2 på det her tidspunkt.

72'
- Aspas trykker af, men den dykker en tand for sent.

77' - ind-/udskiftning
- Dembélé går ud. Aleix Vidal kommer ind.

82' - MÅL!
- Så kom målet til 2-2, som havde lagt i luften længe. Barcelona har absolut ikke styr på kæderne og her får Aspas den heldigt forbi Ter Stegen med hånden. Målet er dømt og 2-2.

84'
- Barcelona har ikke haft en eneste boldomgang siden Roberto blev smidt ud. Celta sidder på alt, ejer banen og spiller den flot rundt.

89'
- KÆMPE CHANCE! Aspas med en kanon aflevering ind i feltet til en helt fri Boyé. Digne jagter ham og får Boyé til at trække over til højrebenet, og så kan Ter Stegen halvklare. Returen samler Digne op. Tæt på 3-2!

Slut
- Det hele slutter 2-2 og dermed smider Barcelona to point i jagten på mesterskabet. Forspringet er fortsat stort med få spillerunder tilbage, men taget opstillingen i betragtning er der ikke meget at sige til spillet; pokalfinalen på lørdag er bare vigtigere end dagens kamp. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Barca og Celta delte på Balaidos: 2-2

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder