Annonce


Annonce

Annonce

Neymar: Jeg savner Messi og Suárez

Nyheder - 12. maj 2018




Lionel Messi, Luis Suárez og Neymar var utvivlsomt verdens mest frygtindgydende angreb da de spillede sammen i FC Barcelona, men brasilianeren ønskede at søge nye udfordringer og valgte for et års tid siden af skifte tilværelsen i Barcelona ud med Paris.

PSG vandt de obligatoriske titler, men fejlede i Champions League og måtte siden se Neymar blive alvorligt skadet. Han er højst sandsynlig først tilbage til VM selvom han fejrede pokaltriumfen for en uge siden sammen med sine holdkammerater i Frankrig efter at have tilbragt mange uger i Brasilien.

Den brasilianske legende Zico interviewede Neymar og kom blandt andet forbi tiden i Barcelona.

- Vi har et virkelig godt venskab. Hvad jeg savner mest ved Barcelona er at spille sammen med dem (Suárez og Messi). Vi var glade hver gang vi spillede sammen; vi er rigtig gode venner.

- Vi kendte hinanden så godt, at vi altid vidste hvad den anden ville gøre. Det savner jeg mest i Barcelona. Suárez er et monster på banen, han er en klog person og han var prikken over i'et i vores trekløver sammen med Messi.

- Vi var uadskillelige og vi havde det så godt sammen. Med ét blik vidste vi, hvad det næste træk ville være. Vi havde det godt på banen og jeg savner dem, fortæller Neymar blandt andet i interviewet.

Siden skiftet til PSG har det i spanske medier forlydt, at Neymar kun valgte den franske klub som springbræt til et skifte til Real Madrid således han ikke gik direkte fra Barcelona til Real Madrid. Flere medier påpeger i disse dage, at Neymars far har indledt forhandlinger med Real Madrid, så det bliver spændende at se, hvor Neymar spiller næste sæson. Sandsynligheden for at han fortsætter i PSG er naturligvis også stor.

Neymar nåede 186 kampe og 105 mål i Barca-trøjen. I den første sæson hos PSG er det blevet til 30 kampe og 28 mål. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Neymar: Jeg savner Messi og Suárez

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder