Annonce


Annonce

Annonce

Atletico lokker Griezmann med kæmpe løn

Transfermarked - 15. maj 2018




Atletico Madrid gør i disse dage alt, hvad de kan, for at få Antoine Griezmann til at blive i klubben. Intet tyder på, at franskmanden bliver i den spanske hovedstad, men Rojiblancos gør alligevel forsøget - han er deres klart største stjerne, så det kommer ikke som en overraskelse.

Efter et møde mellem Atletico Madrid og Griezmann i sidste uge, gjorde angriberen det klart, at han denne sommer vil væk fra klubben. Han ønsker at skifte til Barcelona, men det kræver, at han holder tungen lige i munden: For Barcelona giver ham ikke den løn, som Atletico Madrid netop nu flirter med.

150 millioner kroner er Atletico Madrid klar til at give Griezmann og det er over dobbelt så meget som den næste Atleti-spillers løn.

- Atletico Madrid har henvendt sig til Griezmanns bagland med et nyt tilbud i håbet om at få ham til at blive. De har tilbudt ham 150 millioner kroner i løn, fortæller Manolo Lama til Cadena COPE-programmet 'Tiempo de Juego programme'.

På selvsamme program kunne Antonio Ruiz dog konstatere, at Atletico Madrid kan byde hvad de vil; Griezmann skifter uanset hvad.

- En person, som hører til højt oppe i klubben og kender til situationen, har fortalt mig, at alt med Barcelona er blevet aftalt siden oktober og at skiftet bliver bekræftet når ligaen slutter. Det vil på ingen måde give mening at bekræfte skiftet inden, fortæller Antonio Ruiz. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Atletico lokker Griezmann med kæmpe løn

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder