Ernesto Valverde udtog i aftes hele sit mandskab, udover de skadede spillere, til aftenens venskabskamp mod Sundowns. Efter en flyvetur på godt 13 timer landede Barcelona i Sydafrika i morges og nu er tiden ved at være inde til kampen.
Valverdes startopstilling peger på en bagkæde på tre mand med Semedo, Mina og Digne. På midten finder man Rakitic, Busquets og Iniesta mens også Denis Suárez er klar fra første fløjt. I angrebet spiller Suárez og Dembélé.
Barcelonas startopstilling Ter Stegen, Semedo, Mina, Digne, Rakitic, Busquets, Denis, Iniesta, Alena, Suárez og Dembélé
På bænken Cillessen, Piqué, Messi, Coutinho, Paulinho, Paco, Alba, Roberto, Gomes, Vidal, Galarreta og Cuenca