Eric Abidal tog arbejdshandskerne på i går, hvor han holdt møde med sin assistent Ramon Planes og chefen Pep Segura. Herefter med ledelsen. Her var det primære mål at finde ud af, hvilke positioner der skal styrkes i dette transfervindue. Der var en plan, men Robert Fernández fik ikke sin kontrakt forlænget og dermed røg hans plan til jorden.
Eric Abidal er klar i spyttet: Han vil have Miralem Pjanic eller Thiago til midtbanen samt en forsvarsspiller og en angriber. Desuden skal der ryddes op i spillerne Paco Alcácer, Yerry Mina, Marlon Santos, Aleix Vidal, André Gomes og Rafinha.
Desuden er Abidal gået i gang med at lukke Clement Lenglet-handlen. Sevillas forsvarsspiller er klar til at rykke til FC Barcelona, men det kræver hårde forhandlinger med andaluserne for at ryste Lenglet fri. Sidst, men ikke mindst, så skal man finde ud af hvad man gør med brasilianske Arthur. FC Barcelona har en købsoption på Gremio-spilleren og man ønsker at finde frem til en beslutning inden den 15. juli. Skal han komme allerede denne sommer eller til januar? Det er spørgsmålet i øjeblikket.