Man skulle tro, at sagen omkring Antoine Griezmann er ude af verden, men nu begynder efterspillet for alvor. Først har Antoine Griezmann accepteret, at gå ned i løn i Atletico Madrid for at betale 20 millioner euro til FC Barcelona.
Og nu melder Atletico Madrids administrerende direktør, Miguel Angel Gil Marin, at man overvejer at indberette FC Barcelona for at have forhandlet med Griezmann.
- Vi overvejer om vi skal indberette Barcelona eller ej for at have forhandlet med Griezmann. Han har over for Atletico Madrid bevist, at den catalanske klub forhandlede med hans bagland, fortæller Gil Marin til Ser Deportivos.
- Vi er ekstremt glade for Griezmanns beslutning. Vores mål er at fortsætte med at bygge på i Atletico Madrid under Diego Simeone. I Atletico Madrid er Griezmann stjernen, men i FC Barcelona er han bare endnu en kriger for Messi, kom det offensivt fra direktøren.
Også Griezmanns agent fortalte, at han er stjernen i Atletico Madrid, men bare er 'endnu en spiller' hvis han skifter til FC Barcelona. I sidste ende tog Griezmann beslutningen om at blive i Atletico Madrid og det koster ham 20 millioner euro, da han brød en forhåndskontrakt med Barcelona. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder