Annonce


Annonce

Annonce

VM: Messi chokerede argentinsk journalist

VM 2018 (Rusland): Af Sajad Koftan - 28. juni 2018




Lionel Messi chokerede, efter den dramatiske sejr over Nigeria i tirsdags, en argentinsk journalist, netop efter at troldmanden havde forladt omklædningsrummet efter en hæsblæsende kamp.

Efter det argentinske landsholds første kamp mod Island ved VM-slutrunden, havde den argentinske journalist foræret Messi en amulet, som journalisten havde fået af sin mor. Moderen, som er stor Messi-fan, havde bedt sin søn om at give denne videre til Barca-stjernen, med ønske om al held og lykke i Rusland.

Lionel Messi er elsket - og af flere holdkammerater og modspillere betegnes han da også som en yderst sympatisk person - egenskaber som den store omverden normalt intet kender til, da superstjernen jo er oplært i at glide let og elegant af på både journalister og medier, i håb om at beskytte sig selv.

Men verdens bedste valgte som bekendt at overraske den argentinske journalist efter Nigeria-kampen i tirsdags, ved at involvere pressen i de mere private aspekter af fodboldlivet.

Her kunne Messi nemlig trække sin strømpe ned og vise journalisten og de fremmødte pressefolk, at superstjernen havde valgt at tage journalistens mors amulet rundt om den ene ankel, hvor Messi samtidig bekræftede at have spillet med den mod Nigeria.

Ingen ved hvor stor betydning amuletten må have haft i den afgørende kamp mod Nigeria, selvom verdensstjernen scorede et super-mål til 1-0.
Netop derfor vil enhver Messi-fan jo håbe at amuletten har fået sin faste plads rundt om Barca-stjernens ankel - også i resten af VM-turneringen.

Se øjeblikket herunder, hvor Messi chokerer den argentinske journalist

Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


VM: Messi chokerede argentinsk journalist

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder