Annonce


Annonce

Annonce

Ingen har rettighederne til La Liga næste sæson

La Liga - 23. juli 2018




La Liga sparkes i gang om mindre end en måned og mange danskere ser allerede frem til en ny, spændende sæson. Men det bliver måske slet ikke muligt at følge sit ligahold i tv'et i næste sæson, da der i øjeblikket ikke er nogen der har sikret sig rettighederne til at vise La Liga-kampe. Det skriver Ekstra Bladet.

Fra sæsonen 2015/2016 til og med 2017/2018 havde MTG (nu Nordic Entertainment Group, viasats kanaler) sikret sig rettighederne til at sende La Liga i det danske TV, men aftalen er udløbet og med mindre end en måned igen bekræfter Kim Mikkelsen fra Nordic Entertainment Group, at der endnu ikke er en signeret ny aftale.

- Det er sådan i vores branche, at hvis vi har noget at fortælle om rettigheder, så fortæller vi det højt og gerne til markedet, men når vi ikke har noget at fortælle, så har vi egentlig ikke så meget at sige, fortæller han til Ekstra Bladet og følger op:

- Men jeg lover, at når vi har noget nyt at fortælle om rettigheder, så skal vi nok råbe.



For få år siden var tilfældet det samme. Rettighederne blev ikke sikret inden sæsonen og de første par runder af La Liga blev ikke sendt i tv'et. Det samme scenarie kan udspille sig i år; men muligheden for slet ikke at kunne se La Liga-kampe i den kommende sæson er bestemt også til stede.

Nordic Entertainment Group har sikret sig rettighederne til at vise fodbold fra Premier League helt frem til 2022. Premier League er langt mere attraktiv end La Liga - og serie A, som heller ikke er sikret endnu - fortæller Kim Mikkelsen.

MTG sikrede sig i de seneste sæsoner rettighederne til La Liga og solgte nogle kampe videre til Discovery Networks, som derfor også kunne vise La Liga-kampe på deres kanaler (6'eren, Canal 9 og Eurosport.

La Liga sparkes i gang den 18. august og spørgsmålet er om der kommer en afklaring inden. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Ingen har rettighederne til La Liga næste sæson

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder