Annonce


Annonce

Annonce

Malcom præsenteres i Portland

Nyheder - 26. juli 2018




Den nyslåede FC Barcelona-spiller Malcom har endnu ikke underskrevet sin kontrakt siden han er skiftet til FC Barcelona. Da han landede i Barcelona for nyligt fik han taget et par billeder og skulle igennem et lægetjek før han straks tog et fly til USA for at støde til truppen, som er på træningslejr.

Onsdag aften landede Malcom i USA og nu har FC Barcelona frigivet yderligere detaljer for selve præsentationen. På grund af tidsforskellen mellem Danmark og USA, sker tingene oftest om aften og natten dansk tid. Torsdag aften bliver Malcom officielt præsenteret som ny spiller. Det sker i Portland, hvor truppen netop nu befinder sig.

I aften skal Malcom således underskrive sin 5-årige kontrakt med Barcelona og derefter bliver han præsenteret ved en begivenhed i Nikes hovedkvarter. Herefter følger hans første pressemøde som ny spiller i FC Barcelona før han kan bevæge sig ud på træningsbanen og træne med sine nye holdkammerater for første gang.



Bekræftelsen af Malcom kom netop som truppen var på vej til USA og man har derfor valgt at flytte hans officielle præsentation til USA, da Ernesto Valverde samtidig vil have ham hurtigt i træning forud for de kommende træningskampe.

Ved ankomsten til Portland bevægede Malcom sig ind i spiselokalet, hvor spillerne var i gang med aftensmad. Her fik han pænt hilst på hver og en før han fik sig en snak med præsident Bartomeu og træner Valverde.

Malcom præsenteres i Portland Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Malcom præsenteres i Portland

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder