Annonce


Annonce

Annonce

Dortmund har Paco på sin transferliste

Transfermarked - 21. august 2018




Paco Alcácer er ikke i nærheden af spilletid i FC Barcelona. Messi, Suárez og Dembélé er det foretrukne angreb i øjeblikket og dernæst kommer Malcom og Munir. Der er altså hele fem spillere foran Paco i køen til tre positioner og det kan få stor betydning.

FC Barcelona har gjort det klart, at Munir er førstevalget mellem ham og Paco og derfor må sidstnævnte ud og finde sig en ny klub hvilket har øget interessen hos Dortmund-træner Lucien Favre, som ønsker at forstærke sit angreb.

Ernesto Valverde udtog ikke Paco Alcácer til første ligakamp hjemme mod Alavés og klubben håber på, at man i løbet af de kommende 10 dage kan få lukket en handel som sender Paco videre. L'Equipe erfarer, at Favre har gjort Paco til en af de vigtigste brikker, som han mangler i sit angreb. Desuden har også Alavés og Real Betis vist interesse, men det skulle være på en meget lavt plan indtil videre.

Barcelona har hele sommeren forsøgt at sælge Paco, men det rigtige tilbud er ikke kommet. Derfor er der i denne omgang tale om en lejeaftale, medmindre en klub i sidste øjeblik dukker op og vil købe Paco. Det er ofte set, men det kræver, at Barcelona stoler på muligheden, da man ellers står med Paco når transfervinduet er lukket.

Paco bliver 25 år den 30. august og har siden sit skifte fra Valencia til Barcelona spillet 50 kampe og scoret 15 mål. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Dortmund har Paco på sin transferliste

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder