Annonce


Annonce

Annonce

Eksklusivt interview med Valverde

Nyheder: Af Sahel Nawzadi - 22. august 2018




Ernesto Valverde har for alvor igangsat sit andet år i storklubben, FC Barcelona, hvor han og holdet besejrede Alaves 3-0 i sidste weekend. Dermed har Valverde og co. fået en rigtig god start på sæsonen.

I et eksklusivt interview med magasinet ”BARCA MAGAZINE”, kommer Valverde ind på adskillige emner. Han udtaler sig blandt andet om verdensmesterskabet i Rusland, det nye VAR-system, truppen, de kommende planer og andre spændende ting.

Herunder er et uddrag af det lange interview, med nogle af de vigtigste udtalelser:

Opnå holdånd
- Jeg vil meget gerne opretholde holdånden, som vi havde i sidste sæson. Det er ikke altid så nemt, at bevare det igennem hele sæsonen, specielt på et offensivt hold som os.

- Generelt så har modstanderne ikke stoppet os, og det er meget vigtigt, i forhold til at skulle bevare sin konsistens og ende som mestre. Jeg tror at vi er nødt at holde på konsistensen. Vi har gjort en stor indsats for at altid stå sammen, både i angrebet og forsvaret.

- Vi havde en forfærdelig dag mod Roma og vi skal være forsigtige i disse enkeltstående situationer. I turneringer som Champions League eller VM kan alt gå galt ved en fejl på en dag. Man er nødt til at være ekstra fokuseret.

Høje krav
- Der var et år, hvor Barcelona vandt alt og et andet år, hvor de vandt fem ud af seks mulige trofæer. Vi prøver altid på at vinde alt, men det kan man ikke altid formode. Det er svært. Den bedste måde at gøre det på er ved at være de bedste fra første- til sidste dag. Dog garanterer det kun La Liga. Champions League eller VM kan alt sammen gå tabt på få 10 minutter.

La Masia
- Barcelona skal altid kigge på ungdomsakademiet. Mange mener at vi ”bare” bør bruge de unge spillere, og få dem op på førsteholdet. Så simpelt er det altså ikke. Der er nogle specielle krav og masser af konkurrence om de forskellige pladser på førsteholdet, men det er noget, der bør støttes, fordi spillerne fra akademiet har kvaliteter som spillere udefra ikke har.

- Det hele afhænger mere af dem selv end andre, samtidig med at det også afhænger om, hvorvidt træneren giver dem en chance. Jeg håber de unge spillere kan slå sig igennem akademiet og blomstre for førsteholdet. Score en masse mål og stoppe vores modstandere i at score, fordi det garanterer, at klubben og holdet har en identitet.

- Der er gode spillere på b-holdet, som er meget ambitiøse og jeg er meget begejstret overfor det jeg ser.

Messi & Ronaldo
- Ronaldos exit burde sætte en stopper for rivaliseringen mellem Messi og Ronaldo, men folk kan ikke undgå at nævne den ene uden at nævne den anden. Mange er interesseret, også jeg, for at se, hvordan det vil påvirke Real Madrids fodbold og hvad de vil gøre i den sidste del af transfervinduet. Det er også spænende, hvilken påvirkning det har på La Liga og Champions League.

Verdensmesterskabet
- Sejre har følgevirkninger, og når et hold vinder, stiller folk spørgsmålstegn ved de andre. Der var hold som Frankrig, der var stærke på det punkt, med et solidt forsvar og angreb. Andre hold havde måske scoret højt på boldbesiddelse, men formåede ikke at gøre fremskridt. Ligesom Spanien. Det er noget til eftertanke.

Video Assistant Referees
- Følelsen er at VAR og teknologien er her for at hjælpe os, især til retfærdigheden indenfor straffesparksfeltet.

- Jeg vil ikke have at VAR forstyrrer flowet i spillet. Det gode ved fodbolden er at det hele går så hurtigt. Der er så få afbrydelser. Dommerne har brug for hjælp, men det er ikke ensbetydende med at det skal gøre spillets hastighed langsommere.

- Jeg ved at mange spekulerer på, hvordan det hele vil forløbe, men ser man på Frankrigs frisparks mål i VM-finalen, så var det også en kendelse som ikke skulle finde sted. Så hvad er mest vigtigt? - Jeg ved det ikke, fordi jeg venter også på at se, hvordan det hele vil stå til med VAR. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Eksklusivt interview med Valverde

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder