Annonce


Annonce

Annonce

Filipe Luis: Messi er verdens bedste spiller

Nyheder - 5. september 2018




Lionel Messi er efter 12 år ikke blandt de tre finalister til prisen som verdens bedste fodboldspiller, men han skal bestemt ikke kigge langt for at finde folk, der fortsat anderkender hans utrolige fodboldspil på banen - kamp efter kamp.

Argentina og Brasilien er ekstreme rivaler, men Messi kan alligevel se sin rival, brasilianske Filipe Luis fra Atletico Madrid, rose ham til skyerne på et pressemøde. De to spillere har haft deres episoder på banen, men når stilheden har lagt sig er Filipe Luis ikke i tvivl om, at han gang på gang har stået over for verdens bedste fodboldspiller.

- The Best er prisen til verdens bedste fodboldspiller. Min mening er, at Lionel Messi er verdens bedste fodboldspiller.

- I dag, sidste år, to år siden og tre år siden. Fra det øjeblik, hvor Messi ikke vinder prisen for alt, hvad han gør på banen, så mister prisen troværdighed. Og det er uanset om en spiller har vundet Champions League, eller om en spiller har deltaget i finalen. Min mening er, at Messi er verdens bedste fodboldspiller.

- Han har været den bedste i flere år. Jo, Neymar kommer derop en dag, Salah fortjener at være i top 3 og det samme gør Ronaldo... men når Messi demonstrerer sit niveau i samtlige kampe som han spiller, så er jeg ikke i tvivl om, at han er verdens bedste fodboldspiller, fortæller Filipe Luis på et pressemøde ifølge ESPN.

Lionel Messi var et monster i både La Liga og Copa del Rey i sidste sæson, som FC Barcelona vandt. Desuden snuppede Messi førstepladsen på følgende:

Flest La Liga-mål
Flest La Liga-assists
Flest mål direkte på frispark i La Liga
Flest afgørende afleveringer i La Liga
Flest skabte chancer i La Liga
Flest driblinger i La Liga
Flest 'Man of the Match'-priser i La Liga

Messi vandt desuden prisen som Europas topscorer. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Filipe Luis: Messi er verdens bedste spiller

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder