Jasper Cillessen får ikke meget spilletid i FC Barcelona, men når Holland ringer, så kan han regne med spilletid. Det fik han torsdag aften, da Holland hjemme på Johan Cruyff Arena tog imod Peru, som kort inde i opgøret kom i front.
Pedro Aquino kom højest på et hjørnesparksindlæg og pandede kuglen i kassen uden chance for Cillessen. Keeperen fik vist sig frem til med nogle redninger kampen igennem, men hovedstødet fra Aquino var fantastisk lagt ind.
I anden halvleg begyndte det at brænde på foran Perus mål og forløsningen kom efter en times spil, da Memphis Depay blev spillet ind i feltet og hamrede bolden i kassen til 1-1. Selvsamme Memphis Depay sørgede for sejrsmålet med en lille håndfuld minutter igen, da han samlede en returbold op på kanten af feltet og smækkede den i kassen til 2-1.
Hollands startopstilling Cillessen, Tete, de Ligt, van Dijk, Blind, Wijnaldum, Strootman, Sneijder, Vormer, Depay og Babel