Annonce


Annonce

Annonce

Barcelona: Falske nyheder om Neymar-transfer

Transfermarked - 14. september 2018




Da Neymar for lidt over et år siden valgte at sige ja til at skifte til Paris Saint-Germain, kunne FC Barcelona se 1,65 milliarder kroner rulle ind på kontoen. Nu er der dukket nyheder op omkring samme transfer, hvor madrilenske medier mener at vide, at der blev betalt penge til FC Barcelonas talentspejder, André Cury, for transferen af Neymar.

Helt præcist handler det om tre procent af de 1,65 milliarder kroner, som FC Barcelona skulle have overført til André Cury i ren provision. Cury arbejder for FC Barcelona og er ekspert inden for det brasilianske område og har ligeledes et tæt bånd til Neymars far.

Marca skriver, at da Neymar ankom til FC Barcelona blev det aftalt, at Cury skulle modtage tre procent af et transferbeløb såfremt Neymar i fremtiden skulle blive solgt. Men denne aftale bliver klart skudt til jorden i en officiel pressemeddelelse, som netop er udgivet af FC Barcelona. Der er nemlig ikke tale om en aftale mellem to klubber, men at én klub har valgt at indløse en frikøbsklausul hvorfor sælgeren ikke har noget valg, når spilleren samtidig ønsker at rykke til køberen.

- FC Barcelona forbeholder sig retten til at lægge sag an mod alle, som spreder falske nyheder om klubben i forsvar for eget image, skriver FC Barcelona på sin hjemmeside og fortsætter:

- FC Barcelona nægter at have betalt André Cury provision for salget af Neymar.

- Den brasilianske spiller var ikke et resultat af en transferaftale, men en betaling for at indløse frikøbsklausulen.

- André Cury er stadig under kontrakt med klubben gennem sit firma som led i sit arbejde med at finde talenter.

- I nyere tid har André Cury samarbejdet med klubben i forbindelse med spillere som Paulinho, Yerry Mina, Coutinho og Arthur.

Dermed bliver nyheden om, at André Cury skulle have modtaget tre procent af de 1,65 milliarder kroner, skudt til jorden og flere medier må nu grave dybere for at bevise at deres egen historie er sand, eller komme med en undskyldning til klubben, som altså er klar til at gå rettens gang i håbet om at holde deres image intakt. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Barcelona: Falske nyheder om Neymar-transfer

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder