Annonce


Annonce

Annonce

Rafinha udnyttede ikke chancen

La Liga - 16. september 2018




Rafinha var på udkig efter en ny klub hele sommeren og var tæt på et skifte til Real Betis, men den handel faldt til jorden og brasilianeren blev i stedet i FC Barcelona. Han spillede med i Supercuppen, men har siden da ikke spillet med i de tre efterfølgende La Liga-kampe.

I går var det tid til rotationer for Ernesto Valverde og her fik Rafinha muligheden for at spille sig varm i en meget svær kamp. Konklusionen er bare, at Rafinhas første halvleg ikke var god - lige som andre spillere heller ikke gjorde det specielt godt.

I anden halvleg blev Semedo pillet ud, Roberto gik fra midtbanen ned på højreback og Coutinho kom ind på midtbanen. Det sendte Rafinha over i højre side af midtbanen, hvor han oftest har det bedst. Han kom tydeligvis et gear op i anden halvleg, men formåede aldrig at sætte sit præg på kampen eller udnytte muligheden, som Valverde gav ham.

Efter 57 minutter blev han pillet ud til fordel for Sergio Busquets og det kunne med det samme ses. Valverde gik over til sin vante midtbane med Rakitic, Busquets og Coutinho og under 10 minutter senere havde Barcelona scoret to gange og var nu i front mod baskerne.

Hvis Rafinha var startet i højre side af midtbanen, så ville der ikke være nogen tvivl om, at han kunne have leveret en bedre præstation, men han startede i venstre side og havde svært ved for alvor at bryde igennem med sine snævre driblinger, gode afleveringer og løb gennem modstanderens linjer. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Rafinha udnyttede ikke chancen

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder