Annonce


Annonce

Annonce

Valencia CF 1-1 FC Barcelona

La Liga - 7. oktober 2018




Der var forventet en svær kamp på Mestalla for FC Barcelona søndag aften, og en svær kamp blev det. Allerede efter to minutter havde gæsterne ryggen mod muren, da Valencia kom i front. Messi udlignede og i resten af kampen ledte FC Barcelona efter det forløsende mål, som aldrig kom.

Barcelonas startopstilling
Ter Stegen, Semedo, Piqué, Vermaelen, Alba, Rakitic, Busquets, Arthur, Coutinho, Messi og Suárez

Mål
- 1-0 2' - Garay
- 1-1 23' - Messi




To minutter. Så lang tid skulle Valencia bruge på at få netmaskerne til at blafre på Mestalla. Et hjørnespark blev sparket ind i feltet og blev rettet af til bagerste stolpe, hvor Garay kom stormene og satte foden på og så gik bolden sikkert i mål til 1-0. En rædselsstart af FC Barcelona, som netop har talt med store ord om forsvaret gennem længere tid nu. Og Piqué var atter engang direkte impliceret i målet.

2-0 var det tæt på at blive efter fem minutters spil, da FC Barcelonas højre side blev udstillet hvorefter midterforsvaret slet ikke kunne holde Batshuay, som kom frem til en god skudmulighed. Bolden sneg sig dog lige præcis forbi den ene stolpe. Den anden stolpe fik også action på tæt hold, da Geoffrey Kondogbia tog chancen fra kanten af feltet, men igen gik bolden lige præcis forbi målet.

Efter 12 minutter brændte det igen på i FC Barcelonas forsvar. Catalanerne spiller ekstremt langsomt og kan slet ikke kombinere sig igennem Valencias forsvar. Til gengæld kan værterne med to afleveringer stå fri til en skudmulighed. Denne gang sad bolden tæt på Ter Stegen, som kom ned og fik reddet. FC Barcelona begyndte at røre på sig og kom nærgående med et Messi-forsøg, som blev reddet. Men efter 23 minutters spil kunne Neto intet stille op, da Lionel Messi knaldhårdt kanonerede bolden langs græsset ned i det ene målhjørne og så var der udlignet på Mestalla.

Med få minutter tilbage af første halvleg var det tæt på at gå galt for FC Barcelona i to omgange. Valencia kom godt ned af højre side og smækkede bolden ind foran hvor Denis Cheryshev stod klar. Hans forsøg blev blokeret af Semedo og returen røg direkte ud til Gaya som huggede til læderet, men forbi Ter Stegens mål. Inden sidste fløjt i første halvleg, havde FC Barcelona masser af boldbesiddelse omkring Valencias felt, men afslutningen manglede og dermed blev det ved 1-1 efter de første 45 minutter.

10 minutter inde i anden halvleg var FC Barcelonas hårde pres tæt på at give pote, da Messi fandt Alba og Alba igen fandt Messi, som ihærdigt kom forbi sin direkte modstander og trykkede til fra tæt hold, men Neto fik reddet i to omgange. Man skulle helt hen til et kvarter før tid før der igen skete noget på Mestalla, da Messi brillerede og fandt Suárez, som sendte kuglen videre til Coutinho tæt under mål. Brasilianeren tøvede med at sparke første gang og så blev han presset til et boldtab. Boldbesiddelsen stod FC Barcelona for mens Valencia glædeligt stillede sig langt tilbage for at forsvare og satse på omstillinger, som man så mindre og mindre til.

Med seks minutter igen valgte Ernesto Valverde endelig at skifte ud, da Philippe Coutinho gav plads til Ousmane Dembélé. Kort efter blev Arthur pillet ud efter endnu en god kamp - ind kom Rafinha. De to spillere nåede aldrig at gøre forskel og der kom ikke yderligere mål hvorfor de to mandskaber måtte nøjes med et enkelt point hver. Det betyder, at FC Barcelona nu har mistet førstepladsen til Sevilla, som vandt tidligere på søndagen. Der er dog kun et enkelt point imellem. Og de mødes i næste spillerunde, hvor catalanerne kan vinde pladsen tilbage. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Valencia CF 1-1 FC Barcelona

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder