Annonce


Annonce

Annonce

De Ligt foretrækker Barcelona fremfor Manchester

Transfermarked - 14. oktober 2018




Matthijs De Ligt deltog i Hollands kamp i aftes, da Tyskland blev banket med 3-0. Efter opgøret valgte han at svare på spørgsmål i mixed zone og den store interesse fra FC Barcelona og Manchester City blev naturligvis et samtaleemne.

Matthijs De Ligt er blot 19 år, men han tillod ikke at medierne fik meget at skrive hjem om og da han blev spurgt hvem han foretrækker af FC Barcelona og Manchester City, svarede han Ajax. Journalisten ville dog have et svar ud af De Ligt og spurgte derefter hvilken by han helst vil tage til på ferie. Her svarede han Barcelona på grund af solen.

Om det var et lille hint eller om det hele bare var i sjov er ikke til at vide, men det virker ganske usandsynligt, at et skifte allerede kommer på tale til januar, som der ellers har været historier om. Ajax' sportsdirektør Marc Overmars udtalte nemlig at der er nul procent chance for et januar-skifte. Men det er før set, at den slags alligevel sker. Specielt hvis Samuel Umtiti er ude i fire måneder, så må FC Barcelona til at reagere.

Marc Overmars fortalte dog også at der er mulighed for at et skifte forekommer efter sæsonen, men umiddelbart virker det altså ikke sandsynligt, at skiftet kommer på tale til januar. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


De Ligt foretrækker Barcelona fremfor Manchester

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder