Gerard Piqué har sagt stop på det spanske landshold og kan derfor bruge al sin energi på at præstere for FC Barcelona. Han har ikke præsteret godt i sæsonens indledning, og når han får tid til at restituere, så tager han sig gerne en lang rejse for at arbejde for sit private firma.
Han har planer om at skabe sin egen Davis Cup og er derfor rundt omkring i verden for at promovere og lave aftaler. Ved seneste landsholdspause tog han turen til USA, hvor han befandt sig i fem dage. Ved denne landsholdspause har han benyttet dagene til at rejse knap 20.000 kilometer, da han har haft møder i Kina.
Kina-turen er ekstrem lang og er ikke noget der gavner en fodboldspiller restitution. Man skal dog huske på, at han enten har fået fri af Valverde, som de andre spillere, eller fået tilladelse til at tage fri. Han er dog super motiveret i jagten på den personlige succes uden for fodboldbanen og kigger man på antallet af kilometer, som han har rejst, så er det langt mere end Sergi Roberto og Sergio Busquets, som netop har været samlet med det spanske landshold.
Piqués rejser Barcelona - New York New York - Barcelona
Barcelona Shanghai Shanghai - Barcelona
Barcelona - Madrid Madrid - Barcelona Total: 33.100 kilometer
Han har altså fløjet 33.100 kilometer uden at det har haft forbindelse til fodbolden og det bekymrer klubben, at han vælger at rejse så meget.