Transfermarked: Af Emil Mozart Hansen -
25. oktober 2018
Mange havde spået, at brasilianske Malcom endelig ville få chancen for FC Barcelona onsdag aften mod italienske Inter i Champions League, da Lionel Messi sidder ude med en brækket arm. Det var dog ikke tilfældet.
Ernesto Valverde havde valgt at give chancen til Malcoms landsmand Rafinha, som istedet gik ind og greb chancen.
Malcom er for alvor kommet ud i kulden i FC Barcelona. Ernesto Valverde har ham ikke i sine planer. Derfor tyder meget på, at Malcom kan være på vej væk fra FC Barcelona, selvom han blev hentet til klubben fra Bordeaux i sommerens transfervindue.
Den spanske avis SPORT, skriver i dag, at folk fra Inter talte med Malcom om hans situation i FC Barcelona efter kampen i aftes. De skulle angiveligt være interesserede i at leje brasilianeren, når transfervinduet åbner til januar.
FC Barcelonas ledelse har dog meldt ud, at Malcom er en vigtig del af spillertruppen.