Annonce


Annonce

Annonce

Rettelse: Dembélé kom ikke for sent til Inter-opgøret

Nyheder - 26. oktober 2018




Ousmane Dembélé har siden sin ankomst til Barcelona været kritiseret heftigt af de katalanske medier - hovedsageligt SPORT og Cadena COPEs Helena Condis, og flere falske historier har været i omløb omkring den franske spiller, hvilket angiveligt også har påvirket det unge franske talent, blandt andet i det seneste transfervindue.

Så sent som i går, kunne den spanske TV-kanal Cuatro med en vedlagt video berette, at Ousmane Dembélé var mødt for sent op til Champions League-opgøret mod Inter Milan, hvilket vi kunne berette her på BarcelonaFC.dk. Efter at den nyhed var i omløb i et par timer, blev den afkræftet af Marcal Llorente; han er en journalist for mediet El Mundo Deportivo, og har personligt tætte relationer til klubben og klubbens officielle TV-kanal, FCBTV,

Ifølge Llorente, havde klubben sat en deadline for spillernes ankomst til Camp Nou, og deadlinen var altså mellem klokken 19:00 og 19:20 spansk tid. Ifølge Cuatros video, ankom Dembélé klokken 19:25, derved fem minutter for sent, men Llorente hævder, at spilleren kom omkring 19:20, og altså ikke overskred deadline.

Det, der også var grundlag for snakken omkring spillerens attitude på de sociale medier, var at Gerard Piqué henover sommeren talte om en WhatsApp gruppe, som spillerne havde, og nævnte at Dembélé konstant kom for sent til træningssessionerne, da han sov over sig.

Det ser ud til, at attituden også er et problem hos den unge franskmand, og endnu et belæg for det er, at cheftræner Ernesto Valverde for nyligt sagde, at Dembélé skulle arbejde hårdt for at kunne få succes i klubben; derved hentydede han til, at spillerens nuværende indsats ikke er nok, hvilket ville forklare hans mangel på spilletid.

Dembélé skiftede til klubben for et svimlende beløb på 147 millioner euro hvoraf 42 millioner var variabler, afhængigt af præstationer og øvrige klausuler. Spilleren skiftede til klubben efter flere problemer og længerevarende forhandlinger mellem FC Barcelona og spillerens daværende klub, Borussia Dortmund, hvor han nægtede at møde op til træning, for at kunne gennemtvinge skiftet, idet han ikke følte Dortmund holdt deres del af aftalen om skiftet.

Attitudeproblemet er derfor ikke et ukendt fænomen for Dembélé, og på trods af at spilleren så mødte op til tiden, er det svært ikke at sætte spørgsmålstegn ved hans indstilling til tingene i klubben. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Rettelse: Dembélé kom ikke for sent til Inter-opgøret

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder