Annonce

Annonce

Annonce

Følg med på Facebook

Malcom: Jeg forlader ikke FC Barcelona

Champions League: Af BarcelonaFC.dk - 7. november 2018


Malcom: Jeg forlader ikke FC Barcelona

Malcom har ikke fået meget spilletid af Ernesto Valverde og har ofte været fravalgt til stort set samtlige kampe. Kun af og til bliver han udtaget, men så bliver han sorteret fra en time før kampen. I aftes var han med i truppen og fik lov til at sidde på bænken.

Efter en kamp, hvor Ousmane Dembélé til tider var farlig, men slet ikke skarp nok, blev franskmanden med små 10 minutter igen skiftet ud og ind kom Malcom, som stormede ind i kampen ved at score kampens første mål bare to minutter efter han kom ind.

- Min debut i Champions League... og at score... det er uforglemmeligt. Jeg vil fejre det med min familie.

- Jeg vil spille mere. Jeg træner hårdt hver dag for at vise, at jeg har kvaliteten til at spille på dette hold. Min drøm er at skrive historie i Barcelona. Jeg vil opnå store ting.

- At spille for Barcelona har været min drøm siden jeg var en lille dreng. Jeg forlader ikke Barcelona, fortalte Malcom efter opgøret i Milano i går.

Malcom fik også lidt spilletid i sidste uge, da han næsten fik en helt kamp i pokalturneringen mod Cultural Leonesa. Her viste han sig dog ikke frem fra sin bedste side.



Læs også
Messi talte med Valverde om Malcom
Valverde: Vi er alle glade for Malcom
Malcom-agent: Fake News
Medie: Malcom har bedt om klubskifte
Nu er det tid til Malcom



Fodboldnyheder: Flugter.dk

Ugens mest læste

Seneste nyheder