Sergi Roberto startede på banen i går og fungerede som midtbanespiller, men han holdt ikke kampen igennem. Kort inden pausen måtte han en tur i græsset efter en duel med Koke, hvor Roberto forsøgte at vinde bolden.
Der var ikke tale om nogen tackling, men en forstrækning poppede op hos Roberto, som blev tilset på banen. Herefter udgik han og Barcelona bekræftede hurtigt, at der var tale om en forstrækning. I dag er han så blevet undersøgt nærmere og det har vist sig, at han må tage sig en pause på op til fire uger.
Disse kampe går Roberto glip af PSV - Barcelona Barcelona - Villarreal Barcelona - Leonesa Espanyol - Barcelona Barcelona - Tottenham Levante - Barcelona Barcelona - Celta Vigo
Kampen mod Celta Vigo afvikles to dage inden jul og er årets sidste kamp. Han vender derfor højt sandsynligt først tilbage næste år, hvor FC Barcelona indleder 2019 med en udekamp i Madrid, hvor Getafe venter.
Rafinha erstattede Roberto i går og det er netop bekræftet, at Rafinha rev sit forrest korsbånd over og at han skal opereres. FC Barcelona fik således kun ét point og to skader ud af kampen. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder