FC Barcelona er i aktion igen i morgen aften når de runder gruppespillet i Champions League af. Tottenham lander i Barcelona i aften forud for kampen, som er altafgørende for englænderne, da de kæmper med Inter om andenpladsen, der sender dem videre i turneringen.
Arthur er blevet sin skade kvit og er igen klar til kamp og er derfor udtaget. Desuden er Denis Suárez igen inde i varmen mens B-holdets venstreback Juan Miranda også får lov til at snuse med. Desuden er Carles Aleña også med efter nogle fine præstationer på det seneste.
FC Barcelonas trup mod Tottenham Ter Stegen, Cillessen, Semedo, Piqué, Rakitic, Busquets, Denis, Coutinho, Arthur, Suárez, Messi, Dembélé, Lenglet, Alba, Munir, Vidal, Vermaelen, Aleña og Miranda
Rafinha, Malcom, Samper, Umtiti og Roberto er ikke udtaget på grund af skader. Aleña spiller i øvrigt i nummer 26 i resten af sæsonen i Champions League mens han i de hjemlige turneringer spiller i nummer 21.