FC Barcelona kæmpede sig torsdag aften videre i Copa del Rey ved at overvinde Levantes føring med 2-1 fra første kamp. 3-0 endte opgøret på Camp Nou til Valverdes tropper og dermed er catalanerne videre.
Barcelonas startopstilling Ter Stegen, Semedo, Piqué, Lenglet, Alba, Rakitic, Busquets, Coutinho, Vidal, Messi og Dembélé
FC Barcelona satte sig på kampen fra første fløjt og dikterede spillet mod et Levante-hold, som ikke stillede sig helt tilbage, men som var totalt usynlige på FC Barcelonas banehalvdel. Messi havde et godt frisparksforsøg og Coutinho forsøgte sig fra distancen, men det var sparsomt med chancer i de indledende minutter, som bød på klar Barca-dominans med en sprudlende spilfordeler i Arthur inde på midtbanen.
Netop Arthur var tæt på at assistere Messi efter 25 minutter, da han med en gylden aflevering fandt argentineren på kanten af feltet. Messi tog bolden til sig, drejede rundt og sparkede bolden knaldhårdt mellem keeperens fødder, men Aitors ene fod fik lige præcis ændret retning på kuglen så den gik ud til hjørnespark. Minuttet efter brændte det igen på i Levante-feltet, da Messi vippede kuglen ind i feltet til Vidal, som headede bolden ned i jorden, så den gik lige over målet. Efter en halv time gik den ikke længere for usynlige Levante. Messi brød igennem og sendte Dembélé ind i feltet. Franskmanden fik ikke bolden helt under kontrol, men en Levante-spiller gik ned og tacklede bolden så den sprang op på Dembélés ben, snød keeperen og gik i mål til 1-0.
Bare minuttet efter føringsmålet brød jublen løs igen, da Messi endnu engang spillede Dembélé i dybden. Franskmanden gik forbi keeperen, men kom så langt ud, at keeper Aitor kom tilbage. Dembélé fik dog vippet kuglen forbi målmanden og i mål til 2-0 og samlet 3-2. Målet til 3-0 skulle have været en realitet med fem minutter til pausen, da Dembélé vippede bolden ind i feltet til Messi, som tog den ned med brystet og trykkede af med højrebenet, men keeperen stod det rigtige sted. Returen gik ud til Vidal, som trykkede af første gang, men denne gang greb keeper Aitor bolden.
Dembélé var i aktion kort efter igen-igen, da Messi spillede bolden til Coutinho, som ikke kunne tage den med. Bolden sprang i stedet perfekt i dybden til Dembélé, som forsøgte at chippe bolden over målmanden, men den gik forbi målet. En kæmpe chance. Det var det også minuttet efter, da Coutinho drev bolden frem og snød to mand i feltet før han forsøgte sig. Aitor reddede og stod også i vejen for Messis spark på returen. 2-0 blev det ved pausen og det kunne FC Barcelona mere eller mindre være tilfredse med. Levante havde lige præcis ingenting, stillingen sender Barca videre - men der burde have stået 4-0.
Blot fem minutter inde i anden halvleg scorede Philippe Coutinho til 3-0, men linjedommeren annullerede målet for offside, som VAR også bekræftede. Der gik bare fire minutter, så kom målet endelig til 3-0. Dembélé sendte Semedo i dybden og portugiseren fandt Messi, som tog et træk ind i feltet og sparkede læderet i nettet til 3-0. Der var optræk til mange flere mål, men det blev ved de 3-0 og dermed er FC Barcelona videre i Copa del Rey med samlet 4-2. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder