Annonce


Annonce

Annonce

La Liga: FC Barcelona 0-0 Real Madrid

El Clasico - 18. december 2019




Der var en førsteplads på højkant, da Real Madrid onsdag aften gæstede Camp Nou og FC Barcelona. Madrilenerne spillede klart bedst og havde nogle store chancer mod et Barca-mandskab, som ikke fik den taktiske nøgle af Valverde til at åbne op for Real Madrid.

Barcelonas startopstilling
Ter Stegen, Semedo, Pique, Lenglet, Alba, Roberto, Rakitic, De Jong, Messi, Suarez og Griezmann

55' Semedo Vidal
83' Griezmann Ansu Fati




Da startopstillingen blev frigivet kom det med som en fejl, at Sergio Busquets startede inde. Kort tid efter blev han dog pillet ud med hvad der menes at være feber. I stedet gik Rakitic ind i startopstillingen og indledte dermed El Clásico, som fik en rolig start med Barcelona mest på bolden mens Real Madrid ikke satsede på kontrastød, men mere forsøgte at bygge op og angribe som et kollektivt. Benzema fik det første skud på mål, som Ter Stegen let tog sig af mens Jordi Alba kort tid efter appellerede for straffespark da han mente, at Carvajal tog hænderne i brug, men VAR afviste helt korrekt.

Efter de første 10 minutter satte Real Madrid sig tungt på kampen og det var kun målet, som manglede. De bombarderede nærmest Barca-målet. Catalanerne spillede ekstremt langsomt - nærmest pinligt langsomt - taget i betragtning af, at det altså var El Clásico. Piqué måtte redde på stregen mens den ene bold efter den anden blev blokeret i sidste øjeblik. Der var endda en fuldstændig unødvendig VAR-situation, som trak yderligere et minuts pause. Real Madrid havde dog fat i den lange ende og brugte kanterne rigtig meget for på den måde at spille rundt om Barcas midtbane.

Real Madrid fortsatte med at presse Barca i bund og Casemiro fik alt, alt for meget plads efter 25 minutter med et skud fra distancen, som Ter Stegen måtte sende ud til hjørnespark. Midtbanen led ekstremt meget under Rakitic' meget langsomme løb og handling og kunne slet ikke få gang i angrebet. Samtlige tre angribere var oftest helt nede på midtbanen for at skabe spillet. Der skulle gå en halv time før Barca for alvor blev farlige, da Roberto skar igennem Real Madrids midtbane og fandt Griezmann, som spillede bolden ud på kanten til Alba. Han smækkede den ind foran, hvor Suárez gik i krig med Courtois. Bolden hoppede ud til Messi, som flugtede mod mål, men få meter fra stregen kunne Sergio Ramos sparke bolden væk. Sekunder senere fik Real Madrid så en chance, da Valverde flugtede bolden tæt forbi målet.

Som altid er det Messi, det skal komme fra, når det ikke kører, og det var det til dels også denne gang, da argentineren modtog en bold og lynhurtigt så Alba løbe ind i feltet. Med en perfekt aflevering landede bolden hos Alba, som forsøgte sig første gang, men bolden sneg sig forbi målet til kæmpe ærgrelse. Få minutter senere var det Valverde, som atter engang stod fuldstændig umarkeret på kanten af feltet og igen faldt bolden ned til ham og igen fik han lov til at kanonere bolden mod mål. Denne gang skulle Ter Stegen bruge to omgange på at redde. Kort efter fik Lenglet Barcelonas tredje gule kort i kampen. Alle tre til FC Barcelona.

Real Madrid åbnede halvleg præcis som de sluttede første - og det samme gjorde Barca. Catalanerne havde ingenting at skyde med gennem en taktik der tydeligvis ikke fungerede. Valverde havde skud udefra, Bale fik masser af plads, men så forsøgte Valverde at reagere ved at pille Semedo ud, sende Roberto ned på højrebacken og så sende Vidal ind på midtbanen for at motivere de andre spillere med sit krigeriske spil. Efter en time kom Barcelonas første gennemspillede angreb som sluttede med en aflevering fra Griezmann til Messi, som havde mulighed for at skyde, men argentineren ramte slet ikke den hoppende bold ordentligt, men kæmpede sig til gengæld bolden tilbage før Suárez skød hul i luften og mente, at han blev tacklet til et straffespark. Han blev dog ikke tilkendt noget straffespark og i stedet kørte Real Madrid på og bevægede kuglen rundt oppe omkring Barcelonas felt.

Med et kvarters tid igen fik Real Madrid fortjent bolden i nettet, da Mendy blev spillet i dybden og med hurtig handling fandt han Bale midt for mål, som let scorede. Målet blev dog annulleret for offside på Mendy og kort efter fik Suárez en skudmulighed, men symptomatisk for hans kamp bragede han kuglen op på 17. række. Selvom Real Madrid var klart bedst, så begyndte trætheden at melde sig og de fik hurtigt udlignet Barca på den gule konto, da Casemiro, Bale og Isco fik indhentet gule kort på stribe. Real Madrid tog også føringen på den konto, da Sergio Ramos også fik sig et gult kort.´

De to mandskaber forsøgte at finde nøglen til at score i de døende minutter, men efter en kamp, hvor Real Madrid var klart bedst, sluttede det hele 0-0 og dermed bibeholder de to mandskaber topplaceringen i La Liga. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


La Liga: FC Barcelona 0-0 Real Madrid

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder