Annonce


Annonce

Annonce

Champions League: FC Barcelona 1-4 PSG

Champions League - 16. februar 2021




Barca leverede en håbløs og forfærdelig omgang fodbold, da PSG tirsdag aften var på besøg. Selv uden deres helt store stjerne Neymar, kunne catalanerne ikke holde Mbappé nede, som scorede hattrick. PSG vandt fortjent og Barca må nok erkende, at Champions League slutter her - intet tyder på, at de igen kan levere et mirakel mod PSG.

Barcelonas startopstilling
Ter Stegen, Semedo, Piqué, Lenglet, Alba, Roberto, Busquets, De Jong, Rafinha, Griezmann og Perez

71' Dest Mingueza
79' Busquets Trincao
79' Pedri Puig
79' Piqué Pjanic
85' Griezmann Braithwaite

Mål
- 1-0 26' - Messi (Straffespark)
- 1-1 32' - Mbappé
- 1-2 65' - Mbappé
- 1-3 70' - Kean
- 1-4 85' - Mbappé

adnordic

PSG indtog Camp Nou uden respekt for Barca, da den franske klub sad på bolden og turde at gå højt i banen. Sammenspillet i Barca er ikke hvad det har været og PSG forsøgte derfor at tage initiativet hvilket de til dels også lykkedes med. Det var dog Antoine Griezmann, som kom frem til kampens første store chance, da Pedri lige præcis fik prikket bolden ind i feltet til franskmanden, som tog et træk væk fra målet før han med venstrebenet sparkede på mål, men Keylor Navas fik reddet i to omgange. Pedri måtte senere ned i defensiven og agere redningsmand, men ellers var det en kamp, hvor boldomgangen ikke var så hurtig og hvor begge mandskaber tydeligt var bange for at begå opspilsfejl.

Lige inden at den halve time var rundet kom der lidt action i den taktiskpakkede affære, da Frenkie de Jong tog et langt løb ind i feltet og blev hægtet bagfra af en uheldig Kurzawa. Dommeren og VAR var ikke tvivl: Straffespark til Barca, som Messi stensikkert bankede højt i målet og således fik han igen lov til at score mod Keylor Navas, som nu har lukket 29 mål ind i 14 kampe mod argentineren. Men som set før kan Barca ikke holde buret rent og det samme var tilfældet denne aften, da Kylian Mbappé få minutter efter modtog bolden inde i feltet og alt for let gik forbi Lenglet før han smækkede bolden højt i målet til 1-1. Dermed fik PSG et vigtigt udebanemål og Barca måtte starte forfra igen, selvom de overordnet set absolut ikke havde spillet nogen god kamp.

Bare to minutter efter udligningsmålet var PSG tæt på at tage føringen, da venstrebacken Kurzawa fik lov til at komme helt ind i feltet og trykke af, men Ter Stegen fik lappen på og skubbede bolden til hjørnespark. Det var PSG der var langt mere nærgående og Barca havde kæmpe respekt for Mbappés fart hvorfor de typisk lagde sig langt ned for at minimere pladsen i bagrummet. To minutter efter slog Barca kontra, da Griezmann blev sendt i dybden. I modsatte siden stormede Dembélé frem i ren Usain Bolt-stil og tiltrak al opmærksomhed så Griezmann kunne komme tæt på mål og trykke af, men bolden sneg sig forbi målet. Pludselig meldte begge hold sig på samme tid og de to mål løsnede gevaldigt op for kampen på Camp Nou.

Kort inden pausen ville Barca havde PSG reduceret til 10 mand, da Gueye, som allerede havde et gult kort, gik alt for hårdt ind i en tackling på Busquets - og han kom tilmed for sent - men dommer Kuipers gav PSG-manden en chance og således sluttede det på Camp Nou med 1-1.

Barcas forsvar indledte anden halvleg som om de aldrig havde spillet fodbold. De var for langt fra deres modstandere, de blev kørt lige igennem og allerede inden for få minutter havde PSG været nærgående - specielt ved Moise Kean, da Icardi smart fandt ham med hælen, men Ter Stegen måtte hive en verdensklasseredning op for at redde forsøget fra Kean. Det var heller ingen overraskelse, at PSG kom i front - de var så langt mere farlige end Barcas sløve spil, og efter en times spil blev en lang bold slået i feltet og videre ind hvor det altid gør ondt på Barca. Ter Stegen fik lappen på og fik egentlig afværget, men ingen valgte at dække Mbappé op, så da bolden landede for hans fødder, plaffede han kuglen i kassen. Barca var totalt overmatchet og spillede på ingen måder godt. Midtbanen havde ingen kontrol og forsvaret var åben som en si. At PSG kom i front var absolut fortjent.

adnordic

Bare to minutter efter målet var Mbappé på spil igen, da han alt for let afdriblede kampens dårligste spiller, Sergino Dest og kom fri med Ter Stegen, som dog kom flot ud og fik reddet. PSG fortsatte med at presse på og Barca fortsatte med at tildele gaver: De lavede frispark, de dækkede ikke op, de var for langsomme i spillet og få minutter efter Mbappés mål fik PSG frispark på Barcas banehalvdel og her blev bolden smækket ind i feltet til Kean, som totalt umarkeret hoppede op og pandede bolden i mål. Lenglet indledte ved at dække Kean op, men så kom Marquinhos ind i ren taktik og fjernede Lenglets fokus så han ikke kunne nå op til bolden.

Efter målet blev Sergino Dest flået ud og ind kom Oscar Mingueza. Med 10 minutter igen brød Koeman tempoet med hele tre udskiftningerne. Busquets, Pedri og Piqué udgik og ind kom Trincao, Puig og Pjanic. Griezmann var tæt på at få sig et heldigt mål, da han pressede Keylor Navas til at skyde ind i hans fod før bolden gik tæt forbi mål. Her var Navas tæt på en kæmpe brøler, men han slap med skrækken. Med otte minutter igen kom der lidt af det, som Barca har manglet i årevis: En spiller der selv vil og kan. Trincao tog et vildt løb, hvor han satte adskillige PSG-spillere af før han mistede bolden. Med lidt mere erfaring havde han afleveret bolden i øjeblikket inden han mistede den, men han skabte energi og optimisme ved at vise, at man sagtens kan gøre noget på egen hånd.

Inden lukketid blev det da også 1-4, da Barca stadig ikke havde formået at sammensætte et ordentlig stykke fodbold og så kunne PSG slå til på en omstilling, hvor Draxler lagde bolden ud til Mbappé, som smukt krøllede kuglen i kassen og dermed er han på listen over de sjældne udebanespillere, som får lov til at score hattrick på Camp Nou. 1-4 på måltavlen og i den tilstand, som Barca er i, kommer de næppe tilbage fra det slag. Med en totalt uskarp Griezmann på banen valgte Koeman først med fem minutter igen at pille franskmanden ud efter endnu en kamp, hvor der simpelthen bare ikke kom noget fra ham - ind kom Braithwaite.

Der skete ikke mere i kampen og dermed gør Barca klogt i at fokusere på Copa del Rey og ligaen. Intet tyder på, at man i denne sæson har niveauet til at levere endnu et mirakel mod PSG selvom håbet altid vil være der. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Champions League: FC Barcelona 1-4 PSG

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder