Annonce


Annonce

Annonce

La Liga: Real Sociedad 1-6 FC Barcelona

La Liga - 21. marts 2021




Barca havde ingen problemer søndag aften. En kamp, som på papiret ellers altid er svær at spille, blev rigtig god for Barca, da de lagde en seriøst præstation for dagen. Sergino Dest scorede to gange mens også de tre angribere Messi, Griezmann og Dembélé kom på tavlen. Det blev til en storsejr over Real Sociedad.

Barcelonas startopstilling
Ter Stegen, Dest, Mingueza, Lenglet, Alba, De Jong, Busquets, Pedri, Messi, Griezmann og Dembélé

67' Busquets Araujo
67' Pedri Ilaix
79' Dembélé Braithwaite
84' Dest Trincao
84' Griezmann Puig

Mål
- 0-1 37' - Griezmann
- 0-2 43' - Dest
- 0-3 53' - Dest
- 0-4 57' - Messi
- 0-5 71' - Dembélé
- 1-5 77' - Barrenetxea
- 1-6 89' - Messi




Barca åbnede kampen mod Real Sociedad med en utrolig seriøs tilgang, da man virkelig tog fat om bolden og fik kørt Real Sociedad godt rundt. Baskerne plejer typisk at brage frem på hjemmebane mod Barca, men denne søndag aften var der anderledes. De stod langt tilbage og satsede på omstillinger, men varierede mellem at gå højt i banen og stille sig langt ned til tider. Barca sad på boldbesiddelsen og kom frem til de første par skudmuligheder, men det var Isak, som kom frem til den første store chance, da han helt inde i det lille felt kom frem til en skudmulighed, som Ter Stegen flot tog sig af.

Barca lod ikke slå ud af Real Sociedads vilde defensiv og det lignede hele tiden, at man bare manglede den afgørende aflevering for at kunne dirigere defensiven op. Først ramte Sergino Dest træværket og få sekunder senere blev Alba sendt i dybden af Messi og backen fandt Dembélé helt inde foran keeperen, hvor franskmandens forsøg dog blev blokeret af en fremstormende keeper. Returbolden faldt ud til fødselsdagsbarnet Antoine Griezmann, som sikkert sparkede bolden i mål og så stod der 0-1 på Anoeta. Det var dog tæt på en udligning få sekunder senere, da Ter Stegen fejlede i sit opspil, til gengæld viste han vildt spil, da han tog sig af Isaks hårde afslutning.

Kort inden pausen kom Barca endnu mere ovenpå, da De Jong og Busquets spillede bolden frem og tilbage før Busquets med en lumsk og yderst perfekt aflevering fandt Messi, som drejede rundt og drev bolden frem. Ud af øjenkrogen så han Dest komme løbende og med en genial aflevering i dybden fik Dest bolden med ind i feltet før han sparkede den i nettet til 0-2. Dest har i flere kampe ramt træværket - inklusiv i dag - men denne gang gik bolden ind og hvilken vigtig scoring, som de 22 aktører gik til pause på.

Barca havde ikke tænkt sig at trække sig tilbage til trods for føringen og kort tid inde i anden halvleg blev det også 0-3, da catalanerne efter en masse pasninger pludselig fik Jordi Alba til at eksplodere med et træk forbi sin direkte modstander før han løb helt ind i det lille feltet og smed bolden på tværs af feltet. Her forsøgte Le Normand at sparke bolden væk, men ihærdige Dest nåede lige præcis ind foran og fik sat foden på bolden så den gik i mål til 0-3 og dermed hans andet mål i kampen. Det blev endnu bedre for Barca få minutter efter, da Busquets med en forrygende aflevering smed bolden om bag Real Sociedads forsvar, hvor Messi lå på lur. Argentineren stormede mod bolden og fik med ydersiden lagt den i nettet og så stod der 0-4 på Anoeta, som ellers ofte er et svært sted for Barca.

Med 25 minutter igen fik Dembélé endelig bolden i mål efter flere forsøg, da han stormede i dybde på en god aflevering fra Messi. Franskmanden kom ind i feltet og trykkede flot bolden i mål, men VAR annullerede for offside. Men Dembélé var ligeglad - han ville have sit mål og da Ilaix gav ham bolden, magtede Real Sociedad nærmest ikke at presse ham. Dembélé drev bolden hele vejen frem og med et præcist skud sendte han bolden i mål og så stod der 0-5 på måltavlen. Med et kvarter igen kom Real Sociedad på måltavlen, da Barrenetxea Muguruza ud af det blå kom frem til feltet og klaskede bolden op i krogen til 1-5. Dermed fik Barca ikke det clean sheet, de helt sikkert havde håbet på.

Med små 10 minutter igen blev Dembélé taget fra banen og gav plads til danske Martin Braithwaite. Lige inden lukketid kom Messi på tavlen igen, da Barca udspillede Real Sociedad totalt før Alba fandt Messi midt i feltet, hvorfra han med en kynisk afslutning sparkede bolden i mål til 1-6. Bolden blev stadig flyttet hurtigt rundt og begge hold jagtede endnu flere mål, men det blev ved de 1-6 på Anoeta og dermed kan Barca-spillerne tage på landsholdsrejse med ro i sindet efter en god præstation, som sikrer, at catalanerne holder snor i Atletico Madrid, som tidligere på aftenens slog Alavés med 1-0 på mål af den tidligere Barca-spids Luis Suárez. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


La Liga: Real Sociedad 1-6 FC Barcelona

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder