Annonce


Annonce

Annonce

La Liga: Atletico Madrid 2-0 FC Barcelona

Kampreferater: Af Sajad Koftan - 2. oktober 2021




FC Barcelonas svagheder blev i den grad udstillet mod Atletico Madrid, hvor værterne bestemt ikke udviste nogle former for gæstfrihed mod et tamt catalansk mandskab, som mildest talt lignede en syg patient - og hvor Ansu Fatis tilstedeværelse var Barcas eneste sålstråle-fortælling i 2-0 nederlaget i Madrid.


FC Barcelonas startopstilling
Ter Stegen, Dest, Pique, Araujo, Mingueza, Nico, Busquets, de Jong, Coutinho, Gavi og Memphis.

46' Nico Roberto S.
64' Coutinho Fati A.
75' Gavi Puig R.
75' Mingueza O. de Jong L.
86' Dest S. Lenglet C.




Barca startede ellers fint i en 4-2-3-1 formation med fem på midtbanen, som jo burde have givet en fordel i slaget om midtbanen mod Atletico Madrid.
Men Diego Simeones tropper var hurtige til at ændre taktik efter blot 12 minutter af kampen, hvor Thomas Lemar forlod sin angrebsplads for at hjælpe til på midtbanen.

Det gav hurtigt en fordel til hjemmeholdet, som nærmest tvang Barca til at angribe langs kanterne - uden at have nogle deciderede kantspillere. Naturligvis blev det herefter en kamp i sig selv for Barca for at få spillet til at fungere, hvor Atletico Madrid dominerede over hele banen, hvor de hurtigt brød igennem og fik to kugler i kassen.

Det første mål blev scoret efter en total nedsmeltning i Barcas markeringer, hvor Luis Suarez, nærmest symbolsk, udstillede catalanernes forsvar ved at stå komplet fri og spille sin kollega Thomas Lemar fri, som instinktivt smadrede kuglen op i det lange hjørne uden chance for ter Stegen.

Og det blev værre endnu - for få minutter inden slutningen af første halvleg fik Memphis Depay en uheldig hovedrolle, da hollænderen mistede bolden som jo satte gang i et kontraangreb fra hjemmeholdet, hvor Thomas Lemar nu sendte kærlighed den anden vej til Suarez med en direkte aflevering, hvorefter den tidligere Barca målscorer koldblodigt dirigerede bolden ind i netmaskerne.

Første halvleg blev en slags ensidig boksekamp, hvor Barca jo nærmest blev sendt til tælling i første runde.

Anden halvleg blev ikke bedre - tværtimod, set fra Barcas vinkel.

Sergi Roberto blev skiftet ind og formåede ikke at udrette noget som helst. Koemans spillere virkede magtesløse og uden ideer, mens bolden blev spillet rundt i et svagt og nærmest desperat forsøg på at finde huller overfor et stærkt spillende Atletico-forsvar.

Ansu Fati var eneste positive oplevelse, hvor den unge stjerne jo forsøgte at skabe noget på egen hånd - noget som Atletico igen hurtigt fik sat en stopper for, eftersom Fati jo ligeledes led under en meget demotiveret Barca-mandskab.

Depressionen fik en ende efter 90 min. hvor alverdens kameraer og mikrofoner nu er rettet mod træner Ronald Koeman, som ventes at forlade klubben efter endnu en forfærdelig præstation.
Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


La Liga: Atletico Madrid 2-0 FC Barcelona

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder