Annonce


Annonce

Annonce

La Liga: FC Barcelona 0-1 Real Betis

La Liga - 4. december 2021




Endnu engang havde Barca problemer med at slå til i offensiven og endnu engang måtte man erkende, at Barcas niveau er langt fra fortidens. Lørdag blev det til et nederlag på 0-1 hjemme på Camp Nou til Real Betis og det betyder, at Barca nu er 16 point fra topholdet. Det bliver svært at indhente uanset hvordan sæsonen skrider frem fra dette punkt.

FC Barcelonas startopstilling
Ter Stegen, Dest, Araujo, Lenglet, Alba, Nico, Busquets, Gavi, Ez Abde, Memphis og Coutinho

36' Gavi Puig
59' Coutinho Dembélé
59' Nico De Jong
82' Abde Luuk de Jong
82' Lenglet Piqué

Mål
- 0-1 79' - Juanmi




Barca lagde godt fra land, som de har gjort ofte under Xavi, med en masse boldbesiddelse på egne fødder, men igen var det svært for catalanerne at skabe chancer. Det kom i sporadiske tilfælde, men skarpheden var atter engang ikke blevet taget med ud på banen. Mod Villarreal, hvor Barca scorede tre gange, havde man adskillige misbrugte chancer, men mod Betis havde man virkelig svært ved at sætte sit præg i det offensive spil.

Overordnet set spillede defensiven solidt, selvom der til tider kom angreb fra Real Betis, som gav problemer i det catalanske forsvar. Abde var den klare trussel mod andalusierne og i anden halvleg kom Dembélé på banen og han fik hurtigt sat noget fart ind i offensiven, men det holdt ikke i længden for Barca, som umiddelbart ikke rykker sig meget fra kamp til kamp.

Hele processen om at få Barca på rette spor igen er lang, men det til trods ser man ikke tydelige fremskridt. Boldbesiddelsen er en anelse højere, men man får den ikke udnyttet nok. Real Betis havde bolden i nettet undervejs i kampen, men målet blev annulleret af VAR for en offside. Anderledes var det dog da Juanmi med 10 minutter igen fik bolden i mål - denne gang talte målet og så var Barca i den grad i problemer.

Faktisk i så store problemer, at Xavi ikke havde andet at skyde med end at smide Luuk de Jong og Piqué på toppen. Dét fortæller meget om hvilken trup, Xavi råder over. At Xavi lagde fra land med en noget anderledes startopstilling på grund af den kommende kamp mod Bayern München ændrer ikke på, at Barca selv på en dårlig dag burde kunne give mere modstand til Real Betis på Camp Nou. Det gik dog ikke og Barca tabte kampen og dermed er man nu vanvittige 16 point efter Real Madrid, som topper ligaen og som slog Real Sociedad 0-2 på udebane lørdag aften. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


La Liga: FC Barcelona 0-1 Real Betis

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder