Annonce


Annonce

Annonce

Europa League: FC Barcelona 1-1 Napoli

Europa League - 17. februar 2022




Barca spillede langt fra op til truppens potentiale, da de torsdag aften mødte Napoli. Barca sad mest på bolden men formåede ikke for alvor at sætte sig igennem og overrumple italienerne, som stod fint på banen og ofte fik stoppet Barcas angreb. Det var primært i anden halvleg, at Barca satte sig på sagerne - specielt i slutfasen var Barca gentagende gange tæt på at snuppe sejren. Kampen sluttede 1-1.

FC Barcelonas startopstilling
Ter Stegen, Mingueza, Piqué, Eric, Alba, Nico, De Jong, Pedri, Ferran, Aubameyng og Adama.

65' De Jong Busquets
65' Adama Dembélé
65' Nico Gavi
65' Mingueza Dest
65' Aubameyang L. De Jong

Mål
- 0-1 29' - Zielinski
- 1-1 59' - F. Torres (Straffespark)



For første gang i 17 år skulle Barca ud i en kamp i Europa League, da italienske Napoli var dukket op på Camp Nou. Det er ikke standarden for Barca, men det er realiteten og en god turnering til at komme tilbage ind i Champions League på. Derfor gik Xavi også all in med stærkeste opstilling hvis man ser bort fra, at Dani Alves ikke er registreret og Busquets fik sig en pause.

Kampens indlæg bar præg af forholdsvist langsomt spil fra begge mandskaber. Barca sad mest på bolden og fik også skabt to chancer ved Pedri og Nico, men først sparkede Pedri tæt over mål mens Nicos forsøg sad lige på keeperen. Napoli var ikke kommet frem til noget og havde svært ved at spille hurtigt forbi Barcas midtbane og forsvar og når de endelig kom forbi, var italienerne for uskarpe.

Efter 22 minutter satte Napoli fart, da Barcas angreb gik alt, alt for langsomt og af flere omgange kunne Napoli alt for let prikke bolden fra Barca-spillerne. Mingueza kunne se bolden blive prikket mellem benene på ham og straks blev der slået en lang og præcis aflevering op i banen til Osimhen, som pludselig kom fri inde i feltet og trykkede af, men Ter Stegen reddede flot. Barcas spil var tydeligvis ramt af, at Busquets slet ikke var på banen. Midtbanen kom formåede ikke at sætte sig igennem og De Jong fyldte overhovedet ikke lige så meget som Busquets plejer at gøre det - specielt når Barca bevæger sig frem i banen og har gang i et opspil og efter en halv time gik det ikke længere for Barca.

Jordi Alba blev snydt af en skudfinte før Zielinski modtog bolden inde i feltet. Han trykkede hårdt til den, men Ter Stegen fik reddet. Uheldigvis trillede returen ud til Zielinski, som bankede bolden i nettet til 0-1. Ferran Torres så heller ikke for godt ud i Napolis opspil. Det var ikke fortjent, men bestemt heller ikke ufortjent. Det var en meget lige kamp, hvor Barca godt nok sad på det meste, men uden for alvor at trykke Napoli i bund hvilket gjorde italienerne ganske komfortable.

Efter en times spil kom der så spænding på Camp Nou, da Juan Jesus havde hånd på bolden ved et indlæg fra Adama Traoré, men dommeren valgte ikke at fløjte. I stedet satte Napoli gang i et kontrastød og netop som de nærmede sig Barcas felt, fik dommeren en melding i øret og blæste kampen af for at tjekke situationen ude på skærmen. Her kunne dommeren se, at bolden blev banket op på Juan Jesus hånd, og så fløjtede han ellers for straffespark. Det tog Ferran Torres sig af og han var utrolig sikkert og scorede til 1-1.

Kort tid efter målet var Xavi blevet træt af indsatsen og ville ændre på situationen. Her valgte træneren at sende Busquets, Dembélé og Gavi på banen for De Jong, Adama og Nico. Indskiftningen af Dembélé var bestemt ikke populær. Han blev nærmest piftet ud af banen da han trådte ind og ved hver boldberøring. Dembélé fik taget et par friske løb ligesom venstre siden begyndte at lyse en smule mere op, hvor Ferran Torres spillemæssigt var meget usynlig og ikke fik sat sig igennem. Der var optræk til en masse muligheder og med fem minutter igen gik Mingueza ud og lod sig erstatte af Dest. Mingueza havde absolut ikke spillet nogen stor kamp og selvom han deltog meget lidt i det offensiv var han svært dårligt i det defensive.Med fem minutter igen blev Aubameyang pillet ud og ind kom Barcas topscorer i 2022: Luuk de Jong.

Med to minutter igen misbrugte Ferran Torres en kæmpe chance, da Dembélé indledte et angreb, som gled igennem feltet og endte hos Ferran Torres, som stod totalt umarkeret i skudafstand. Bolden trillede i perfekt tempo frem til hans stærke højreben, men han bankede bolden over mål. Luuk de Jong har i år været tæt på to regulære drømmemål og i aften var han tæt på igen, da han i 90. minut forsøgte med et knaldhårdt saksespark, som gik tæt forbi mål. Selvom Barca sad på alt i slutminutterne og fortjente en scoring, så blev det ved de 1-1 og dermed er alt fortsat åbent inden de to mandskaber mødes i Napoli i næste uge. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Europa League: FC Barcelona 1-1 Napoli

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder