Annonce


Annonce

Annonce

Europa League: Galatasaray 1-2 FC Barcelona

Europa League - 17. marts 2022




Med 0-0 i den første kamp på Camp Nou for en uge siden skulle Barca bruge en sejr ude mod Galatasaray for at gå videre i Europa League. Catalanerne kom bagud i første halvleg men kom tilbage på 1-1 på et flot mål af Pedri mens Aubameyang lige inden pausen ramte overliggeren. Han havde dog heldet med sig i anden halvleg.

FC Barcelonas startopstilling
Ter Stegen, Dest, Piqué, Garcia, Alba, Pedri, Busquets, De Jong, Adama, Aubameyang og Ferran Torres

46' Adama Dembélé
56' Dest Araujo
68' De Jong Gavi
82' Piqué Lenglet
82' Aubameyang Memphis

Mål
- 1-0 28' - Marcao
- 1-1 37' - Pedri
- 1-2 49' - Aubameyang



Barca skulle op og hente et resultat for at gå videre i Europa League, da de torsdag aften mødte Galatasaray på udebane. Straks fra kampens start satte catalanerne sig på bolden, men det var tydeligt, at frygten for at indkasseret et mål sad i spillerne. Spillet gik langsomt for at undgå fejl, men alligevel var det Barca, som skabte den første store mulighed, da Frenkie de Jong modtog en perfekt aflevering og tog bolden med sig mellem to mand, hvor efter han stod alene med keeperen, men han sparkede tæt forbi målet.

Ryan Babel fulgte op kort tid efter med et hårdt, fladt skud på mål, men Ter Stegen reddede uden problemer. Tyrkerne satte sig ned på egen banehalvdel hver gang, at Barca havde bolden, så deres intention var klar: De brugte ikke deres fans til at presse Barca i bund. I stedet blev det meget taktisk, hvor de satsede på en god defensiv og hurtige kontrastød.

Barcas langsommelige og overraskende uinspirerede spil fik Galatasaray lov til at udnytte efter en halv times tid, da Galatasaray fik hjørnespark, som blev smækket ind bagerst i feltet, hvor Ferran Torres af alle skulle dække Marcao op. Den opgave magtede Ferran ikke, og så kunne Marcao med et flot hovedstød pande bolden i mål til 1-0 og så brød jublen ellers løs på Nef Stadyumu og dermed stod Barca pludselig med én fod ude af Europa League.

Barca fik dog hurtigt svaret igen mod Galatasarays mål, da Pedri efter 37 minutter fik smækket bolden i mål til 1-1. Opspillet var helt forrygende med en masse afleveringer ind til Pedri modtog bolden i feltet. Her gik to mand på to skudfinter fra spanieren før han bankede bolden fladt i mål til 1-1 og så var Barca tilbage i kampen igen. Ferran Torres endte med at få assisten, da han på kanten af feltet gik ind for at true med at sparke på mål, men i stedet spillede bolden videre til Pedri. Lige inden at dommeren fløjtede af efter tre tillægsminutter var Aubameyang uhyre tæt på at gøre det til 1-2, da Adama sendte et indlæg ind i boksen, hvor Auba kom højt og headede den over i modsatte side af hvor målmanden kom fra. Desværre for Aubameyang og Barca reddede overliggeren for Galatasaray.

Men Aubameyang havde mere held i sprøjten straks inde i anden halvleg, da Barca satte et angreb op efter et hurtigt angreb. Efter en ellers rigtig god redning fra Galas keeper på Aubameyangs afretning, gik der lidt ping-pong i spillet indtil bolden faldt ned for De Jong, som uselvisk headede den direkte ind mod Aubameyang, som fra få meters afstand sendte bolden i mål til 1-2 og så havde Barca vendt kampen på hovedet og pludselig var Galatasaray på vej ud af Europa League.

Kort før timen var rundet på uret udgik Dest med en skade og Ronald Araujo kom ind. Kort tid efter var Patrick van Aanholt millimeter var at udligne, da han tog chancen fra distancen, men hans tordendrøn gik henover Ter Stegens mål og snittede nettet over målet. Et forrygende spark af backen. Med 20 minutter igen havde Frenkie de Jong spillet færdig og ind kom Gavi, som i den første kamp mod Galatasaray sad ude med karantæne, da han havde skrabet tre gule kort sammen hvilket automatisk udløser én spilledags karantæne.

Med 10 minutter igen foretog Xavi to ændringer, da Piqué og Aubameyang forlod banen for at give plads til Lenglet og Memphis. Det var helt klart med El Clásico i tankerne, som venter om bare tre dage. Kampen bølgede mere frem og tilbage efter i den afgørende fase, hvor Galatasaray oftere kom op omkring Barcas felt, men de blev aldrig helt farlige. Med fire minutter tilbage af opgøret viste Galatasarays fans sig fra en knap så pæn side, da Jordi Alba gik ud for at tage et indkast. Her blev der kastet alverdens ting ned mod backen, som fik en kortslutning og sparkede bolden ud mod publikum. Det fortjente måske et rødt kort - men dommeren takserede hændelsen til et gult kort.

Begge hold søgte endnu et mål, men det blev ved 1-2 på måltavlen og således gik Barca videre til kvartfinalen og kan nu med selvtillid gå ind til El Clásico på Bernabeu søndag aften. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Europa League: Galatasaray 1-2 FC Barcelona

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder