Annonce


Annonce

Annonce

La Liga: Real Madrid 3-1 FC Barcelona

La Liga - 16. oktober 2022




FC Barcelona skulle rent mentalt løfte sig højt op til kampen mod Real Madrid og selvom spillet i perioder var udmærket, så var det aldrig helt godt nok. Barca var slet ikke farlige og da defensiven valgte at tage sig en lur igen i flere situationer, så måtte Barca opgive og se tilbage på et nederlag.

FC Barcelonas startopstilling
Ter Stegen, Roberto, Koundé, Garcia, Balde, De Jong, Busquets, Pedri, Raphinha, Lewandowski og Dembélé

60' Balde Alba
60' Busquets Gavi
60' Raphinha F. Torres
72' Dembélé Ansu Fati
83' Pedri Kessié

Mål
- 1-0 12' - Benzema
- 2-0 35' - Valverde
- 2-1 83' - F. Torres
- 3-1 90+1' - Rodrygo (Straffespark)



FC Barcelona var såret rent mentalt inden opgøret mod Real Madrid efter skuffelsen mod Inter, men de tog ind på Bernabeu og tog fat i bolden fra første fløjt og forsøgte at spille sig igennem for at skabe chancer. Igen var det en kamp, hvor ingen turde at skyde udefra og så blev det meget forudsigeligt for Real Madrid selvom Barca godt nok fik skabt et par chancer undervejs. Det var dog ikke sprudlende og det var tydeligt, at Barca manglede et par niveauer for at spille god fodbold. Allerede efter 12 minutter gik det galt, da Vinicius pludselig fik lov til at løbe i dybden - hans styrke, som ikke blev lukket ned - og så kom han helt ind tæt foran Ter Stegen, hvor han ville vippe den over keeperen, men Ter Stegen fik reddet. Uheldigvis faldt bolden lige ud til Benzema, som på forunderlig vis fik lov til at stå helt fri midt inde i feltet og så bankede han bolden i mål til 1-0.

Efter 25 minutter sendte Raphinha et fladt indlæg ind i feltet, som endte ved bagerste stolpe hos Lewandowski men på mærkværdig vis formåede han at sparke bolden over mål. TV-billeder viste, at han måske var offside, men det var ligegyldigt, da han alligevel ikke fik bolden i mål. Kort tid efter var den så gal igen i Barcas skrøbelige defensiv. Carvajal reddede en bold fra at gå til indkast og heldigt for Real Madrid headede Garcia tilfældigt og uheldigt bagud så Vinicius pludselig var fri. Han trådte dog i bolden og fik modstand hvorfor han kun kunne spille bolden ud til Mendy. Backen kiggede op og så, at Pedri ikke havde fuldt med ned for at forsvare og så stod Valverde totalt fri på kanten af feltet og med et tørt hug sendte han Bernabeu i ekstase, da der nu stod 2-0.

Der var ikke meget at skrive hjem om for Barcas spil i første halvleg. Spillemæssigt var de bedre end Real Madrid, men der var ingen kynisme, ingen der for alvor tog initiativ og overordnet set manglede der bare noget overraskende i spillet. Der gik da også kun syv minutter af anden halvleg før Benzema troede, at han havde scoret sit andet mål i kampen. Vinicius sendte en bold over i højre side til Benzema, der pillede den ned og driblede langsomt frem. Balde, Garcia og Dembélé var alle på ham, men ingen valgte at gå til ham og så kunne franskmanden sparke bolden i mål, men efter en længere jubelscene gik det op for ham, at han var offside.

Efter en time valgte Xavi at reagere, da Ferran, Gavi og Alba kom på banen for Raphinha, Busquets og Balde. Efter 72 minutter blev Dembélé pillet ud til fordel for Ansu Fati og i det efterfølgende angreb blev Lewandowski snydt for et klokkeklart straffespark, da Carvajal slet ikke var i nærheden af bolden, da han nedlagde Lewandowski. Men dommeren afviste, naturligvis. Med 12 minutter igen gik Ansu Fati imod reglen om ikke at skyde udefra, da han alligevel gjorde det. Uheldigvis for den unge angriber sneg bolden sig lige præcis forbi Lunins mål.

Med syv minutter igen kom der spænding tilbage i kampen, da Ferran Torres tog et kort hjørnespark, som slet ikke blev til noget. Torres blev dog ude i højre side og kunne se til over i den anden side, hvor Ansu Fati kom fri fra to mand og spillede den ind i boksen, hvor Lewandowski med hælen fandt Ferran Torres, der umarkeret kunne prikke bolden i mål til 2-1 og så stod Barca pludselig med en mulighed for at hente noget til sidst selvom det på intet tidspunkt havde lignet, at det ville ske. Mens Barca-spillerne gjorde klar til hjørnespark, som efterfølgende resulterede i et mål, gik Pedri ud og gav plads til Franck Kessié. Med tre minutter var det tæt på, da De Jong sendte bolden ind i feltet til Roberto, som headede på Mendy. Bolden faldt ud til Ansu Fati, men på grund af boldens højde måtte Ansu prøve med et akrobatisk forsøg bolden sneg sig igen forbi Lunins mål.

Med bare ét minut tilbage igen mistede Barca bolden og så slog Real Madrid kontra. I stedet for at rive et gult kort hjem ved at bremse Valverde, som drev bolden frem, så fandt han Rodrygo, der appellerede for straffe efter en situation med Garcia. Dén situation ville VAR-dommerne naturligvis gerne se igennem og så fik Real Madrid straffespark og det scorede Rodrygo selv på. 3-1 til Real Madrid og således sluttede kampen med et nederlag i en kamp, hvor Barca sejlede i defensiven og hvor de også blev snydt for et straffespark. Barca er nu to'er i La Liga. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


La Liga: Real Madrid 3-1 FC Barcelona

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder