Annonce


Annonce

Annonce

La Liga: Girona 0-1 FC Barcelona

La Liga - 28. januar 2023




Der var catalansk derby lørdag eftermiddag, da FC Barcelona var taget nordpå for at spille mod Girona. Der var tænding igennem hele kampen, masser af gule kort, hårde tacklinger og drama - men ikke meget god spil. Det blev en kamp, hvor bolden ofte skiftede ejermand, men en fejl fra Gironas målmand og et prik til bolden fra Pedri var nok til, at Barca snuppede alle tre point.

FC Barcelonas startopstilling
Ter Stegen, Dest, Araujo, Garcia, Balde, De Jong, Busquets, Roberto, Demir, Memphis og Coutinho

25' Dembélé Pedri
46' Alonso Alba
81' Ansu Balde
88' Raphinha Kessié

Mål
- 0-1 61' - Pedri



Barcas kamp mod naboen fra Girona blev åbnet helt som ventet. Barca i kontrol over bolden, Girona der lurer på kontra og Barca, som har svært ved at skabe chancer. Der var ikke noget tryllestøv over Xavis mandskab og det var nærmest en fejl, som var tæt på at sende Barca i front, da Ansu Fati snuppede bolden fra keeperen. Bolden gled ud til Dembélé, der trykkede af første gang, men den sad lige på keeperen. Netop Dembélé måtte forlade banen efter 25 minutters spil med en skade og ind kom i stedet Pedri til sin kamp nummer 100 for Barca. Dembélé har ikke været skadet i et år og netop nu, hvor han er i flyvende form, blev han skadet.

Efter en halv times spil fik Ansu Fati en gave, da han opsnappede en løs aflevering og trykkede af fra kanten af feltet, men bolden lige tæt over målet. Det er historien med Ansu Fati i disse dage; han har generelt set svært ved at finde målet og virker som en spiller, der ingen selvtillid har. Girona kom op til Ter Stegens mål i ny og næ, men uden for alvor at blive farlige og der var nærmest ikke noget at skrive hjem om i første halvleg, udover til sidst, da en Girona-spiller brugte hånden til at trække bolden forbi Pedri. Barca-spilleren var rasende og henvendte sig til linjedommeren, som burde have set hændelsen, men i stedet fik Pedri et gult kort for at brokke sig. Skammeligt, at en så tydelige hændelse ikke bliver dømt. Ikke desto mindre fik Barca absolut intet ud af deres kedsommelige spil i første halvleg, som sluttede 0-0.

Fra anden halvlegs start blev usynlige Marcos Alonso pillet ud og erstattet af Jordi Alba. Netop som uret havde passeret en time kom forløsningen for Barca, da Jordi Alba smed et fladt og totalt ufarligt indlæg ind lige foran keeperen, men Gironas målmand fejlede fælt, da han ville ned og gribe bolden, men ikke fik hånd om den og så kunne Pedri to meter fra situationen prikke bolden i mål og så stod der 0-1 på måltavlen. Bare fem minutter senere fik Girona udlignet, men helt korrekt blev målet annulleret for en stor offside.

Som kampen skred frem steg tændingen i kampen, men det var Girona, som var ovenpå spillemæssigt efter Barcas mål. Gæsterne kunne ikke få gang i spillet og der var absolut ingen form for tiki taka i spillet. Det var en kamp, hvor det handlede om at lide og lukke af bagude med 0-1 på måltavlen. Med små 10 minutter igen foretog Xavi sin tredje ændring i kampen, da Ansu Fati - efter en ny skuffende kamp - gik ud og gav plads til Alejandro Balde. Med syv minutter igen fik Raphinha en stor chance, da han var løbet med i et angreb og modtog en aflevering midt inde i feltet med god plads rundt om sig, men uheldigvis gled han i det han forsøgte at tæmme bolden og så blev den prikket fra ham. Fire minutter før tid gik Girona to store chancer, da Stuani først var centimeter fra at kunne ramme et frit hovedstød. Bolden sejlede ud på siden, hvor der blev slået et nyt indlæg. Her dukkede Ivan Martin op i det lille felt ganske få meter fra Ter Stegen, men på utrolig vis sparkede han bolden forbi mål. Straks foretog Xavi en ny ændring, da Raphinha blev erstattet af Kessié. Her satsede Xavi på at lukke bedre af bagude i de sidste minutter. Det betød, at Barca sluttede kampen helt uden deciderede angribere på banen.

Der blev lagt hele seks minutter tillægstid til og det var fortsat Girona, som pressede og jagtede en udligning mens Barca stod nede i eget felt som et mindre hold og sparkede bolde ud af kommunen. I fire minutters spilletid blev Gironas træner, Michel Sanchez, vist ud for at løbe ind på banen og brokke sig over, at hans spiller ikke fik et frispark. Barcas taktik i kampens slutning lykkedes dog og Pedri blev for anden ligakamp i træk matchvinder og dermed fik Barca igen tre gyldne point - men igen var spillet under al kritik. Næste kamp er ude mod Real Betis i La Liga. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


La Liga: Girona 0-1 FC Barcelona

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder