Annonce


Annonce

Annonce

Arda-hattrick i storsejr: 7-0

Nyheder - 21. december 2016




Barcelona lagde ud med total dominans, hvor Hercules slet ikke kunne få fat på bolden. Til gengæld var catalanerne alt andet end farlige og kun en tilfældig bold og et mål fra pletten sørgede for 2-0 ved pausen. I anden halvleg var der dog langt mere flair over spillet og gæsterne blev tromlet ud af Camp Nou - blandt andet på mål af Paco samt et hattrick af Arda.

Barcelonas startopstilling
Cillessen, Aleix Vidal, Mascherano, Umtiti, Digne, Rakitic, André Gomes, Denis Suárez, Rafinha, Alcácer og Arda

På bænken
Masip, Busquets, Iniesta, Alba og S. Roberto

Mål
- 1-0 37' - Digne
- 2-0 45' - Rakitic (Straffespark)
- 3-0 50' - Rafinha
- 4-0 55' - Arda
- 5-0 73' - Paco
- 6-0 86' - Arda
- 7-0 89' - Arda



20'
- Barcelona dominerer klart bolden, men offensiven er skræmmende ringe. 20 minutter skulle der gå før første mulighed opstod. Arda spillede bolden fladt indover til Denis, men han kom ikke fri til at sparke bolden i mål.



25'
- Nærmest historisk kedeligt på Camp Nou. Her afslutter Rakitic fra distancen, men skarpheden er slet ikke til at finde.

29'
- Tæt på en stor chance til gæsterne. Chechu spilles i dybden og stormer forbi Mascherano, men argentineren får løbet Chechu op og får tacklet præcist inde i feltet lige inden Chechu får lov at skyde på mål.

31'
- Tæt på et flot solomål af Denis Suárez! Han starter på midten ved at vippe bolden forbi sin modstander og stormer afsted. Inde i feltet dribler han ind mellem to modstandere, kommer forbi og hugger til den - men bolden ender i sidenettet.

37' - MÅL!!
- Så skete der endelig noget! Arda Turan finder Rafinha inde i feltet, men brasilianeren får ikke ordentligt træf på kuglen, som tilfældigt ryger hen til Digne, der var løbet med i et overlap. Her samler han den op og prikker den i mål til 1-0 og 2-1 sammenlagt.

44' - STRAFFESPARK
- Straffespark til Barcelona! Cillessen sender en forrygende aflevering op i midten af banen og fanger fuldstændig Hercules på mellem hånd. Rafinha piller den flot ned, driver den frem og sender den ind i feltet til Arda. Han tager et træk tilbage og bliver hægtet.

45' - MÅL!!
- Ivan Rakitic tager hånd om bolden og sparker den i mål til 2-0.

50' - MÅL!!
- Fem minutter inde i anden halvleg gør Rafinha det til 4-1 sammenlagt. Igen er Arda Turan involveret. Han dribler rundt inde i feltet og får lige præcis lagt den af til Rafinha, som fladt banker den i mål til 3-0.

55' - MÅL!!
- Arda Turan har været involveret i flere mål - denne gang scorer han selv! Aleix Vidal smækker et fremragende indlæg ind i hovedet på tyrkeren, som header den i mål til 4-0.



73' - MÅL!!
- KÆMPE jubel hos Paco Alcácer! Han header Rafinhas afrettede indlæg i kassen til 5-0 og forløsningen er så tydelig at se i ansigtet på angriberen, der dermed har scoret sit første officielle mål for Barcelona.

76'
- Tæt på dobbelt op fra Paco! Denis Suárez underholder publikum på kanten af baglinjen før han sender den fladt ind til Paco. Han trykker af, men den blokeres af en Hercules-mand.

86' - MÅL!!
- Aleix Vidal finder plads i højre side og smækker et perfekt indlæg ind til Paco, der header mod mål, men keeperen redder på utrolig vis. Han giver dog en retur, som Arda kanonerer op i nettaget til 6-0.



89' - MÅL!!
- Arda Turan gør det igen! Han erobrer selv bolden på kanten af feltet og sender bolden i en smuk bue helt op i krydset til 7-0!

Slut
- Barcelona vinder opgøret med samlet 8-1 efter 1-1 i det første opgør og avancerer dermed i Copa del Rey efter årets sidste kamp. Næste opgør spilles i det nye år - ude mod Villarreal. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Arda-hattrick i storsejr: 7-0

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder