Annonce


Annonce

Annonce

Wenger: Suárez var meget tæt på Arsenal

Nyheder - 25. marts 2017




Luis Suárez nyder lige nu storform i Barcelona og er en del af verdens farligste fronttrio. Men dagligdagen kunne have set fuldstændig anderledes ud, hvis Arsenal-træner Arsene Wenger og hans team var blevet velinformeret om en klausul i Suárez' daværende Liverpool-kontrakt.



En historie kørte i medierne på daværende tidspunkt, at Suárez havde en klausul på 40 millioner pund, og hvis man udløste den, så kunne man købe ham. Wenger slår fast, at han havde en aftale med Suárez, men fordi, man ikke blev informeret godt nok omkring klausulen, gik det hele i vasken. Historien fortæller ydermere, at Arsenal faktisk bød 40.000.001 pund, da de fik at vide, at beløbet skulle være over 40 millioner pund. Den historie er dog angiveligt falsk.

- Han var meget tæt på at skifte. Vi havde en aftale med ham, men vi blev fejlagtigt informeret omkring en klausul, som havde et minimumbeløb på sig, men aftalen med spilleren var på plads, spørg ham selv.

- Jeg er overbevist om, at han ville skifte til os, men så solgte de (Liverpool) ham. De holdt ham i yderligere et år, forbedrede hans kontrakt og lovede, at de ville sælge ham til en udenlandsk klub, fortæller Wenger ifølge BeIN Sports.

Det skete da også, da Barcelona året efter købte ham. Wenger kommenterede også på de situationer, som Suárez satte sig selv i, da han begyndte at bide sin modstander.



- Det er ikke normalt. Sådan noget kan og skal man ikke acceptere. Han havde problemer på det punkt og det var chokerende, men som du ved, så ser man det ikke længere. Det er flere år siden nu.

- Han har formået at få det ud af systemet og i dag ser man det ikke længere fra ham. Han spiller stadig på grænsen, som angribere nu gør, men det er hvad du ønsker fra en intelligent angriber.

Mod Valencia i sidste uge spillede Luis Suárez sin kamp nummer 500 i karrieren. Det er i alt blevet til 334 mål og 143 assists. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Wenger: Suárez var meget tæt på Arsenal

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder