Annonce


Annonce

Annonce

Fire mål af Messi i 6-1 sejr over Eibar

Nyheder: Af Emil Mozart Hansen - 19. september 2017




Tirsdag aften tog FC Barcelona imod Eibar hjemme på Camp Nou. Barca var på forhånd store favoritter til at vinde kampen. Ernesto Valverdes tropper havde nemlig vundet sæsonens fire første ligakampe med en samlet målscore på 11. Spillerne havde derfor godt med selvtillig i bagagen inden tirsdagens sene kamp. Det viste de også på banen, hvor man dominerede begge halvlege. Lionel Messi bragte Barca-mandskabet foran med 1-0 på et straffespark, som Nélson Semedo fremtvang. Barcas brasilianske nyindkøb, Paulinho, kanonerede bolden ind med hovedet på et veludført hjørnespark og gjorde det til 2-0. I 2. halvleg kørte Barca-mandskabet Eibar helt over, hvor Denis Suarez fik scoret for anden kamp i træk. Men der var især en mand, der stjal billedet. Messi scorede nemlig et vaskeægte hattick i 2. halvleg og leverede dermed 4 scoringer i kampen. Kampen endte derfor 6-1 til hjemmeholdet.

Barcelonas startopstilling
Ter Stegen, Semedo, Piqué, Mascherano, Digne, Paulinho, Busquets, Iniesta, Denis, Messi og Deulofeu

Eibars startopstilling
Dmitrovic, Arbilla, Oliveira, Galvez, Junca, Jordan, Escalante, Garcia, Capa, Enrich og Inui

Mål
1-0 19’ – Lionel Messi
2-0 38’ – Paulinho
3-0 53’ – Denis Suárez
3-1 57’ – Sergi Enrich
4-1 59’ – Lionel Messi
5-1 62’ – Lionel Messi
6-1 87’ – Lionel Messi

Udskiftninger

FC Barcelona: 63’ Andres Iniesta (ud) – Sergi Roberto (ind), 65’ Sergio Busquets (ud) – Ivan Rakitic (ind), 75’ Gerard Deulofeu (ud) – Aleix Vidal (ind).

Eibar: 65’ Capa (ud) – Pena (ind), 72’ Enrich (ud) – Charles (ind), 77’ Garcia (ud) – Rivera (ind).

Højdepunkter

3’
KÆMPE MULIGHED TIL EIBAR! Udeholdets frontangriber, Enrich, bliver sendt i dybden. Barcas offsidefælde kikser. Enrich er helt alene med Ter Stegen, der dog flot kaster sig ned og redder friløberen.

9’
Endnu en stor mulighed til udeholdet fra Eibar! Inua tester Ter Stegen, der tager det sikre valg og bokser bolden ud til hjørnespark.

19’ 1-0 TIL BARCA!!
STRAFFESPARK! Barcas potugisiske højreback, Nélson Semedo, bliver nedlagt i feltet af Galvez. Dommer Alejando Hernandez peger på pletten. Messi sparker den sikkert ind i venstreside af målet til stor jubel på stadion.

24’
Eibar får et frispark midt på banen. De sender et højt indlæg ind i feltet. Escalante hopper højest og header på mål, men forsøget sidder dog lige på Ter Stegen.

26’
Stor mulighed til Messi! Argentineren modtager bolden lige ude foran straffesparksfeltet. Han sender et godt forsøg afsted mod venstre målhjørne. Dmitrovic i Eibar-målet disker dog op med en flot TV-redning og griber skuddet.

37’
Messi tester endnu engang Dmitrovic i Eibar-målet. Barcas nr. 10 sendte endnu et godt forsøg afsted mod mål. Et hårdt fladt skud i venstre side af målet blev dog afvist af Dmitrovic, der parerede bolden ud til et Barca- hjørnespark.

38’ 2-0 TIL BARCA!!
Hjørnesparket blev omsat til mål! Paulinho bringer Barca foran med 2-0! Brasilianeren kom flyvende ind i feltet og headede et perfekt Denis Suarez-indlæg i kassen. Det var nyindkøbets andet mål i Barca-trøjen siden hans ankomst.

53’ 3-0 TIL BARCA!!
Barca starter 2. halvleg ud med lyn og torden. Messi bliver sendt i dybden. Han dribler elegant forbi et par forsvarere, hvorefter han igen sender et hårdt flot skud afsted i venstre af målet. Igen får Dmitrovic kastet sig ned og redder skuddet. Returen falder dog lige for fødderne af en helt fri Denis Suárez, der sikkert sparker bolden forbi Dmitrovic og gør det til 3-0 til hjemmeholdet.

56’ EIBAR REDUCERER TIL 3-1!
Gerard Deulofeu misbruger en stor chance, hvor han kunne have gjort det til 4-0 til hjemmeholdet. Han mister dog bolden istedet, hvorefter Eibar slår kontra. Her modtager Junca bolden på venstrekanten, hvor han sender et godt indlæg ind i Barcas straffesparksfelt. Her står Enrich helt fri. Han sætter elegant en fod på og drejer bolden ind forbi en chanceløs Ter Stegen.

58’ 4-1 TIL BARCA!!
Barcas argentinske troldmand slukker håbet for Eibar-mandskabet. Argentineren modtog bolden på kanten. Selvom, at han var presset af fire Eibar-forsvarere, så formåede han at sende bolden afsted mod mål. Skuddet sad så yderligt, at Dmitrovic denne gang ikke kunne nå ud til den.

61’
Eibars Inui får sendt et farligt skud afsted, men Ter Stegen blokerer skuddet.

62’ MESSI LAVER HATTRICK!! 5-1 TIL BARCA!!
Den argentinske troldmand udfører igen magi! Messis 8 liga mål denne sæson blev et smukt et af slagsen. Han modtager bolden på højrekanten, hvorefter han sætter fart på ned mod Eibar-målet. Her dribler han forbi Eibar-forsvaret, som ikke kan følge med ham, hvorefter han køligt sætter en tå på og sender bolden forbi Dmitrovic i Eibar-buret til 5-1.

71’
Barcas venstreback, Lucas Digne, fik en kæmpe mulighed for at gøre ydmygelsen af Eibar endnu større, da han var alene med Eibar-keeperen. Skuddet fra Digne blev dog afvist af Dmitrovic.

85’
Eibar rammer stolpen! Fejl af Rakitic var tæt på at koste. Pena fyrer bolden på indersiden af stolpen.

87’ MESSI TIL 6-1!!
Argentineren beviser endnu engang, hvorfor han er verdens bedste fodboldspiller. Han modtager et fantastisk indlæg af Aleix Vidal i feltet, hvorefter han første gang hamrer den ind i netmaskerne og scorer sit fjerde mål i kampen!

90’
Charles er tæt på en reducering for udeholdet! Han hamrer bolden på overliggeren.

92’ Slutfløjt!

Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Fire mål af Messi i 6-1 sejr over Eibar

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder