Annonce


Annonce

Annonce

Reservespækket Barca-hold storsejrede over Murcia

Nyheder: Af Emil Mozart Hansen - 24. oktober 2017




FC Barcelona skulle tirsdag aften møde Real Murcia i Copa del Rey. FC Barcelona var på forhånd kæmpe favoritter mod Real Murcia, der til daglig spiller i den tredje bedste række i spansk fodbold. Ernesto Valverdes mandskab endte dog også med at tage en overbevisende sejr på 3-0 med hjem til Barcelona. Sejren kom i hus, selvom Ernesto Valverde havde sparet på de sædvanlige stamspillere. Dermed står FC Barcelona rigtigt stærkt til returopgøret hjemme på Camp Nou, der skal spilles i november måned.

Real Murcias startopstilling:
Garcia, Ortiz, Artime, Mateos, Juanra, Escribano, Dominguez, Mañas, Molinero, Jimenez og Montes.

FC Barcelonas startopstilling:
Cillessen, Semedo, Mascherano, Vermaelen, Digne, Denis, Gomes, Alena, Deulofeu, Paco og Arnaiz.

Mål:
44' 0-1 Paco Alcácer
52' 0-2 Gerard Deulofeu
56' 0-3 Jose Arnaiz

Højdepunkter:

10'
Kæmpe mulighed til hjemmeholdet! Et Real Murcia-indlæg bliver ikke clearet af FC Barcelonas defensiv. Bolden lander for fødderne af Real Murcias Mateos, der sender bolden videre til bagerste stolpe, hvor en helt umarkeret Artime er centimeter fra at ramme bolden og heade Real Murcia foran med 1-0.

21'
FC Barcelona er enormt tæt på at komme foran på et godt slået hjørnespark! Thomas Vermaelen tager et godt løb ind i det lille felt. Bolden får lov til at flyve hele vejen derind. Den lander lige for fødderne af belgieren, der dog rammer bolden helt forkert med ydersiden en meter foran målet.

27'
Endnu en kæmpe chance til hjemmeholdet! Real Murcia sætter fart i en kontra. Montes løber ned til baglinjen, hvor han sender bolden skråt tilbage til en helt umarkeret Mañas, der lige foran Jaspar Cillessens mål rammer bolden helt skidt, så den flyver flere meter over mål.

35'
Real Murcias Molinero sætter fart med bolden ude på venstrekanten. Han trækker så ind i banen, hvor han sender en flad afslutning afsted. FC Barcelonas Javier Mascherano kommer dog flot ned og blokerer skuddet, der i stedet havner lige i hænderne på Jaspar Cillessen.

39'
Ny stor chance til FC Barcelona! Gerard Deulofeu sender et glimrende indlæg ind i panden på Paco Alcácer, der header på mål. Hovedstøddet sidder dog lige på Real Murcia-keeperen, der giver en farlig retur. Den falder lige for fødderne af Denis Suárez, der dog skyder langt over mål.

44' 1-0 TIL FC BARCELONA!
PACO ALCÁCER BRINGER FC BARCELONA FORAN MED 1-0! Igen sender Gerard Deulofeu et indlæg ind i boksen. Igen rammer han Paco Alcácer lige i panden. Denne gang sender spanieren dog indlægget elegant over i det lange hjørne med et flot hovedstød.

52' 2-0 TIL FC BARCELONA!
GERARD DEULOFEU BRINGER FC BARCELONA FORAN 2-0! FC Barcelonas talentfulde højrekant scorer for anden kamp i træk. Denne gang afdribler han fuldstændig Real Murcia-forsvaret på egen hånd, hvorefter han elegant lægger bolden mellem benene på hjemmeholdets målmand. Smukt mål af Gerard Deulofeu!

56' 3-0 TIL FC BARCELONA!
UNGE JOSE ARNAIZ BRINGER FC BARCELONA FORAN 3-0! Endnu en smuk scoring af FC Barcelona! Denne gang sætter unge Jose Arnaiz fart ned mod Real Murcia-målet. Uden tøven tager spanieren et træk til højre og kanonerer bolden ind bag Real Murcia-keeperen.

66'
Paco Alcácer er tæt på at blive dobbelt målscorer. Spanieren modtager et perfekt indlæg fra Lucas Digne. Paco Alcácer flugter bolden afsted mod mål første egang. Skuddet sidder dog lige på Real Murcia-keeperen.

70'
Real Murcia er tæt på at reducere! Et indlæg ude fra venstrekantet kommer med høj fart ind i det lille felt, hvor Jaspar Cillessen kaster sig ned og blokerer. Returen falder dog lige for fødderne af Escribano, der afslutter på mål. Skuddet sidder dog lige på Jaspar Cillessen.

84'
Real Murcia er igen tæt på at reducere! Jimenez bliver sendt i dybden i FC Barcelonas felt, hvor han kommer i en helt fri position alene med Jaspar Cillessen. Hollænderen kommer dog flot ud af sit mål og redder endnu en gang.

89'
Denis Suárez får en fin mulighed for at udbygge føringen, da han modtager bolden på kanten af feltet. Real Murcia-keeperen afværger dog forsøget fra spanieren.

90'
Slutfløjt! FC Barcelona vinder 3-0 på udebane over Real Murcia i Copa del Rey. Returopgøret skal spilles på Camp Nou i november måned. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Reservespækket Barca-hold storsejrede over Murcia

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder