Javier Mascherano befinder sig lige nu i Rusland sammen med Messi og det argentiske landshold. Efter en omgang træning i sne, deltog han i et interview med La Nacion og bekræftede, at han muligvis er i gang med sin sidste sæson på Camp Nou.
- Ja, det er sandsynligt. Man skal vide, hvornår man skal slutte af. Det kommer naturligvis også an på klubben og hvad den ønsker. Jeg giver altid min mening om situationen; men denne gang kan det være, at jeg tager beslutningen.
- Jeg har intet planlagt. Det er ikke det samme at tage tilbage til River eller fortsætte i en europæisk klub. Der er mentale krav, fortalte Mascherano blandt andet.
Barcelona er allerede godt i gang med at kigge på forstærkninger til forsvaret, da også Thomas Vermaelen forventes at rykke videre fra Catalonien hvorfor der kommer til at ske ændringer i transfervinduet til sommer 2018.