Annonce


Annonce

Annonce

Barca kunne ikke nedbryde Getafe: 0-0

Kampreferater - 11. februar 2018




Barcelona spillede en dårlig første halvleg, men kom bedre ind i opgøret i anden halvleg, hvor de trykkede Getafe helt i bund. Madrilenerne formåede dog at holde stand og dermed mistede Barcelona to point i jagten på mesterskabet.

Barcelonas startopstilling
Ter Stegen, Roberto, Mina, Digne, Alba, Rakitic, Busquets, Coutinho, Messi, Suárez og Paco

På bænken
Cillessen, Semedo, Piqué, Iniesta, Dembélé, Vidal og Paulinho




13'
- Mina fejlafleverer og Getafe sætter fart, men Busquets stormer tilbage i en glidende tackling bagfra som sidste mand, men han er gør det til perfektion og redder sit hold.

20'
- Ny Getafe-omstilling, men Ter Stegen er vågen og kommer på bolden før Angel, som ellers var alene med keeperen hvis han havde fået fat i kuglen. Barcelona har ingenting skabt.

21'
- Fin mulighed efter en dødbold. Mina tæmmer kuglen inde i feltet, men får ikke træf på den efterfølgende og Getafe bryder.

32'
- Barcelona spiller bolden rundt men har svært ved at åbne Getafe. Her kommer de ind i feltet, men bolden cleares ud til hjørnespark.

40'
- KÆMPE CHANCE! Coutinho mister bolden og én aflevering senere er Angel alene med Mina. Angel kommer godt rundt og trykker af, men Mina får lige foden på og den løber ud til hjørnespark.

41'
- Forsvaret sejler! Bolden vippes ind til Gaku som er helt alene igennem, men han rammer bolden skidt og Ter Stegen samler op.

42'
- Drama på Camp Nou! Bruno stanger en albue bagud mod Suárez til et klart rødt kort, men dommeren ser det ikke. Amath løber afsted og Mina tackler ham fuldstændig rent, men han smider og skaber sig ud mod sidelinjen, med et frispark til følge, og trænerne deltager sidenhen i det store drama. Dommeren med to store fejlkendelser på under 10 sekunder.

44' - ANNULLERET MÅL!
- Messi banker frisparket ind i feltet og Luis Suárez sparker den videre ind i målet, men korrekt bliver målet annulleret for offside.

50'
- Coutinho forsøger skuddet fra distancen, men Guaita redder sikkert.

56'
- KÆMPE CHANCE! Alba sparker bolden ind på kanten af feltet og Paco kommer ind i den og får dirigeret den ind bag forsvaret i feltet til Suárez, som ihærdigt kaster sig efter den og med spidsen af tåen får han sendt et kvalificeret skud afsted, men den sniger sig lige forbi målet.

57'
- Straks går det den anden vej og selvom Digne er hurtig, så er Amath endnu hurtigere og løber et langt træk op. Han ødelægger det dog for sig selv ved at finte sig selv.

58'
- COUTINHO! Forsøger igen med et skud udefra, denne gang må Guaita give hjørnespark.

59'
- Igen tæt på efter en Messi-aflvering ind i feltet, men Alba kan lige præcis ikke nå at sparke den ind før Getafe redder.

60'
- TER STEGEN PÅ SKOVTUR! Han forsøger at forudse situationen, men kommer for langt ud og Gaku har et helt frit mål at sende bolden i, men han overplacerer forsøget.

61'
- Ter Stegen igen på skovtur! Han kommer for langt ud og Angel bliver sendt i dybden, men Mina kommer stærkt ned og redder situationen. Der ligger mål i luften...

62 - ind-/udskiftning'
- Coutinho og Paco går ud. Iniesta og Dembélé kommer ind.

75'
- Messi sender et frisparksindlæg ind i fetet og Mina når op til den, men han får ikke nok vinkel på sit hovedstød, som Guaita griber.

77'
- MINA!! Tæt på! Dembélé svinger et hjørnespark ind i feltet og Mina kommer igen op, men denne gang går den lige præcis forbi målet.

80'
- Messi trykker af fra kanten af feltet og Guaita giver retur, men Alba vælger at sparke den fladt indover i stedet for mod målet. Sekunder senere forsøger Messi sig igen, men denne gang griber keeperen.

82' - ind-/udskiftning
- Busquets går ud. Paulinho kommer ind.

91'
- Dembele sender et indlæg ind i feltet og Suárez header, men Guaita redder rigtig flot.

94'
- Getafe får frispark på Barcelonas halvdel og får kampens sidste chance og Antunes kanonerer kuglen afsted, men den stryger over målet.

Slut
- Barcelona formår ikke at nedbryde Getafe og taber to point. Getafe kæmpede hårdt og holdt stand selv med hele tre minutters tillæg. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Barca kunne ikke nedbryde Getafe: 0-0

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder