Annonce


Annonce

Annonce

Barca satte Chelsea på plads: 3-0

Champions League - 14. marts 2018




Der var stormøde på Camp Nou onsdag aften, da Barcelona tog imod Chelsea i returkampen i Champions League. Spillemæssigt var det en ganske underholdende kamp, men Barcelona var klart skarpest foran kassen og gik helt fortjent videre. Blandt andet på mål af Messi, som rundede 100 af slagsen i turneringen.

Barcelonas startopstilling
Ter Stegen, Roberto, Piqué, Umtiti, Alba, Rakitic, Busquets, Iniesta, Messi, Suárez og Dembélé

På bænken
Cillessen, Paulinho, Paco, Digne, Gomes, Vidal og Vermaelen

Mål
- 1-0 3' - Messi
- 2-0 20' - Dembélé
- 3-0 64' - Messi




3' - MÅL!!
- MEESSSI!! Argentineren får stadion til at eksplodere! Han starter selv angrebet og efter lidt ping-pong lander kuglen hos Suárez, som prikker den videre i dybden til Messi. Han sparker den resolut mellem benen på Courtois med højrebenet og i mål til 1-0.

5'
- Dembélé nedlægger Alonso i Barcelonas højre side. Frispark til Chelsea.

6'
- Willian tager skuddet, som rettes ud til hjørnespark. Det samler Alba op.

8'
- Chelsea har siddet på kampen siden scoringen og specielt Hazard brillerer med sine snævre driblinger.

9'
- Iniesta med en glidende tackling inde i feltet - helt ren! Forrygende af kaptajnen.

12'
- Willian med et skud fra distancen, som Ter Stegen redder. Barcelona har ikke haft flow i spillet siden scoringen.

20' - MÅL!!
- DEMBÈLÈ GØR DET! Messi opsnapper bolden på midten af banen og glider forbi to mand i sin omstilling. Chelsea fokuserer på Suárez' løb, som åbner op for plads til Dembélé. Messi finder ham og franskmanden stopper bolden og kanonerer den op i krogen til 2-0!

28'
- Flot løb af Iniesta, som kører hele vejen ind i feltet og lige da han er på vej ud, spiller han bolden i dybden med hælen til Suárez. Han skyder, men Courtois får reddet.

34'
- Alonso sender et indlæg ind på sin førsteberøring, men Umtiti læser det utrolig godt og kommer foran Giroud og afværger.

37'
- Willian glider fri i Barcas højre side, da Roberto ikke tør nedlægge ham med et gult kort. Det giver en stor chance til Alonso, men Ter Stegen redder flot.

41'
- Skandaløst dommerarbejde. Først smadrer Giroud ind i Umtiti og dernæst hopper han op i en duel med Piqué og slynger armen ind i ansigtet på Barca-manden. Klart gult kort, som dommeren ikke giver.

44'
- Giroud falder til jorden på kanten af feltet. Dommeren stormer mod stedet og dømmer frispark.

45'
- Alonso sparker, men bolden rammer træværket og går ud til målspark.

46'
- Courtois med en fejl, men han redder selv Suárez' efterfølgende spark.

48'
- DEMBÈLÈ! Forrygende arbejde! Chelsea sender en lang aflevering op og Alonso bliver spillet alene i dybden, men Dembélé kommer ned i en glidende tackling som sidste mand og redder.

49'
- Chelsea appellerer for straffespark, men Giroud for gult kort for at brokke sig. Episoden var mellem Piqué og Alonso, men der var tydeligvis ikke straffespark.

56' - ind-/udskiftning
- Iniesta går ud. Paulinho kommer ind.

61' - ind-/udskiftning
- Busquets trækker i det ene ben og bliver skiftet ud. Gomes kommer ind.

62'
- Alonso kommer igen ind fra sin venstre side og trykker af, men Piqué redder i glidende stil. Det ligner et Chelsea-mål inden længe.

64' - MÅL!!
- Men det blev Barcelona! Og Messi med mål nummer 100! Alba opsnapper en dårlig Moses-aflevering og finder Suárez, som finder Messi. Argentineren tager tog træk og kommer ind i feltet hvorfra han fladt kanonerer den i mål - igen mellem Courtois' ben - til 3-0!

66' - ind-/udskiftning
- Dembélé pilles ud og ind kommer Vidal. Dembélé hart fortsat sin form fra weekendens udekamp mod Málaga.

79'
- Messi med et hårdt frisparks forsøg, som Courtois skubber ud til hjørnespark.

82'
- Conte sætter Pedro ind, som får en storslået modtagelse for sit bidrag i Barca-trøjen før han rykkede til Chelsea.

85'
- PAULINHO! Han kommer godt op til Rakitic' hjørnespark og får god kraft i hovedstødet, men Courtois redder lige så flot.

90'
- Rudiger med et hovedstød på overliggeren. Fjerde gang i de to kampe, at Chelsea rammer træværket.

Slut
- Chelsea dominerer slutningen af kampen uden at være farlige. Barcelona er tilfredse og dommeren fløjter af. Barcelona er videre til næste runde i Champions League. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Barca satte Chelsea på plads: 3-0

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder