Annonce


Annonce

Annonce

Officielt: Real Madrid har købt Rodrygo

Transfermarked - 15. juni 2018




Det er hermed officielt, at FC Barcelona ikke henter brasilianske Rodrygo. Santos FC har nemlig bekræftet, at de har indgået en aftale med Real Madrid om spilleren, som rejser til den spanske hovedstad om et år.

FC Barcelona var ellers ude med følehornene og viste en konkret interesse. Flere medier skrev, at catalanerne havde budt på Rodrygo, men at Santos afviste af to grunde: Prisen var for lav og klubben ønskede ikke at forhandle med FC Barcelona før Neymar-sagen var ude af verden.

I mellem tiden dukkede Real Madrid op, smed et bud på Rodrygo og fik fat i ham. Han spiller næste sæson i Santos men skifter til Real Madrid fra juli 2019 - til den tid er han fyldt 18 år. Der er tale om et målfarligt talent, som i den grad har vist at han ved, hvor målet står.

I løbet af Santos' bekræftelse af aftalen med Real Madrid sender de også en lille stikpille til FC Barcelona. Santos takker nemlig Real Madrid for 'en professionel og gennemsigtig forhandling', hvor Rodrygos familie også nævnes. Da Barcelona købte Neymar i Santos var det tydeligvis ikke på samme linje; der har nemlig udviklet sig et kæmpe efterspil, som i dag fem år senere fortsat kører. Og det har gjort forbindelsen mellem de to klubber utrolig kølig.

Rodrygo har i øvrigt titlen af at være den yngste spiller nogensinde til at score i Copa Libertadores. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Officielt: Real Madrid har købt Rodrygo

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder